Syndicate Anmeldelse

Blodsbrødre med forskellige forældre.

Jeg skal være ærlig og sige, at det var med en slet skjult begejstring, at skiven med Syndicate røg i PS3'en, forud for denne anmeldelse. Det var Bull Frog, det legendariske spilfirma, der også stod bag titler som Dungeon Keeper og Theme Park, der stod bag originalen i midt-halvfemserne, og selvom jeg godt var klar over, at der sikkert var sket en del på udviklingsfronten siden dengang, glædede jeg mig alligevel til at genopdage den dystre melankolske Syndicate verden.

Jeg skal derfor også være ærlig og sige, at min skuffelse var stor, da jeg opdagede at Syndicate anno 2012 ved første øjekast, absolut ikke er tro mod sin navnebror fra halvfemserne. I hvert fald ikke når man ser på gameplayet.

1

Tactical overlay er godt til et overblik eller udfordrende situationer.

For historien er faktisk velkendt, og bliver i en kort introduktions film opridset således: Udviklingen af en bio-chip der indopereres i hjernen, og forbinder mennesker på tværs af kloden, har gjort lande og regeringer til en ting fra fortiden. Jorden styres i dag af nogle "mega-corporations" - også kaldet Syndicates - der konkurrer indbyrdes om at udvikle den nyeste teknologi.

Industrispionage er nutidens terrorisme, og til at forhindre denne spionage har hvert Syndicate en række agenter, der, udstyret med den nyeste bio-chip, og et våben arsenal der efterlader selv Max Payne måbende, kæmper for at holde sit Syndicate i toppen af fødekæden.

Du er Miles Kilo. Agent for Eurocorp, og udstyret med DART 6, der er seneste prototype af dette Syndicates bio-chip. Året er 2069.

Syndicate universet er med andre ord mere eller mindre intakt, og selvom det originale point-and-click gameplay er udskiftet med en fuldblods FPS, tog jeg mig allerede efter den første times spil i at tænke: "Det her er faktisk slet ikke dårligt..."

For Syndicate er faktisk et ganske udmærket bud på en afløser til originalen, og selvom jeg ville ønske at EA og Starbreeze havde valgt et mere beskrivende navn (Syndicate 3D?!), synes jeg det ville være en skam at gå udenom denne titel, alene på grund af den ikke er tro mod sin forgænger.

Grafisk er Syndicate endnu et bevis på, at den nu fem år gamle PlayStation 3, sagtens kan imponere. Godt nok er det ikke ligefrem så underkæben rammer gulvet, men de ikke altid helt knivskarpe teksturer, bliver fint camoufleret i en række flotte lys og blur effekter, der samtidigt er med til at understrege den lidt dystre futuristiske stil, man som spiller bevæger sig rundt i.

Syndicate - 11 min gameplay

Netop lyseffekterne kan dog godt til tider tage overhånd, og især i baner hvor du er i ildkamp mod flyvende fjender, kan det til tider være svært - for ikke at sige direkte umuligt - at få øje på dine mål, fordi gadelamper tilsyneladende er udskiftet med kraftige projektører i år 2069.

Ser man bort fra dette irritationsmoment, er Syndicate dog en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Ikke mindst fordi fjendernes animationer, der bliver bakket op af en kunstig intelligens der rent faktisk for engangs skyld fordrer udfordring, til tider en ren fornøjelse at obverservere. Og så fungerer selv de mest intensive kampscener med en stabil framerate, der garanterer at kampene er flydende - hvilket selvfølgelig også er helt essentielt for et FPS.

Og kampene kan faktisk til tider være ret så intensive, specielt hvis du går i gang med spillets co-op del, hvor du sammen med tre venner, kan udfordre en af spillets 9 baner til formålet online. For ikke alene skal du holde øje med de angribende fjender, der angriber fra alle vinkler i de snævre omgivelser. Du skal også holde øje med hvor dine kammerater er, så du løbende kan give dem energi hvis de skulle komme i problemer undervejs.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!