Er Valve ved at bygge deres egen konsol?

Vi kigger rygterne om den såkaldte 'SteamBox' efter i sømmene.

UPDATE: Valve har nu officielt afkræftet rygerne om en Steam-baseret konsol. Læs nyheden her.

Er Valve på vej med deres egen konsol? Hedder den SteamBox? Kan den streame? Hvad er dens specifikationer? Hvornår kommer den? I øjeblikket er nettet ved at flyde over af rygerne om, at Valve skulle være på vej med deres egen PC-baserede konsol, den såkaldte SteamBox.

De mange rygter stammer alle sammen fra en enkelt kilde, websitet The Verge, som den 2. marts bragte den overraskende nyhed om, at Valve skulle være klar til at afsløre deres egen konsol til årets Game Developer Conference, der løber af stabelen i netop disse dage i San Franscisco. Indtil videre er intet bekræftet, men der er fire forskellige tegn på, at der måske kunne være noget om snakken.

1

PC'en som den Valve-ansatte Greg Coomer byggede i november. Er dette prototypen på den famøse SteamBox?

Spor nummer 1: The Verge tager deres udgangspunkt i et citat fra Gabe Newell, der erklærer at Valve vil være klar til at gå ind i hardware-produktion, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi skrev også her på Eurogamer om nyheden, og kom i samme omgang også med vilde spekulationer om, hvorvidt det kunne være startskuddet til en konsol fra Valves side.

Spor nummer 2: Senere er der dukket billeder op, der angiveligt skulle vise en prototype af den nye konsol, sammen med specifikationerne på denne. Disse stammer fra en twitter-post fra den Valve-ansatte Greg Coomer, der d. 3. november sidste år postede et billede og data af mini-PC han havde bygget, og som man nu spekulere på mon er en prototype på den SteamBox, der muligvis er under udvikling.

Hvis det skulle holde vand, kommer den nye Valve-konsol til at være baseret på en i7 quad core CPU, have 8GB ram, køre på et Zotac Z-68 bundkort og gøre brug af dettes onboard grafikkort fra Nvidia. (Dette tyder på at 'prototypen' er bygget på supreme-udgaven af Zotacs Z-68 bundkort, der netop er udstyret med en Nvidia GeForce GT 430-chip, med 1 GB hukommelse)

2

Nogle af tegningerne af den nye controller, som Valve har ansøgt om patent på.

Spor nummer 3: Valve annoncede tilbage i 2011 "The Big Picture". En ny teknologi der skulle gøre det muligt at spille Steam-spil på fjernsyn, og muligvis også på andre devices ("Hvorsomhelst der er en stor skærm", citat Valve). Men udover annonceringen af navnet og funktioneliteten har Valve ikke frigivet nogen detaljer om teknologien.

Spekulationerne går nu på, om The Big Picture kommer til at være en del af konsol-satsningen, da det jo villle give fin mening, at at SteamBox ville være i stand til at afvikle spil på et TV. Og evnen til at spille spil, hvorsomhelst i huset ville være et ekstra plus.

Spor nummer 4: Den indtil videre sidste brik i puslespillet, er de patent-ansøgninger som Valve har indleveret på en ny type controller, som kan måle biometriske data (puls, blodtryk, temperatur osv.) og hvor man kan udskifte visse af controllerens komponenter. Særligt interessant er det, at man kan udskifte den ene thumbstick med en trackball, og derved med et trylleslag få understøttelse af spil der kræver mus. Det sidste ville jo passe fint med, hvis man sad foran sit TV og spillede konsol, og ikke gad at rode med keyboard og mus.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!