Assassin's Creed 3 - Første info og billeder lækket

Foregår under den amerikanske revolution. Inklusive tomahawker.

Assassin's Creed 3 foregår hovedsageligt i og omkring de nordamerikanske byer Boston og New York i det 18. århundrede og der optræder historiske figurer som Benjamin Franklin, George Washington og Charles Lee, ifølge information som man kan udlede af den seneste udgave af GameInformer.

Det amerikanske magasin afslører, sammenfattet på NeoGAF, at spillets hovedperson hedder Connor. Han er halvt engelsk, halvt mohawk-indianer og er blevet opfostret af indianere på grænsen mellem det civiliserede USA og det vilde vesten.

Præcise detaljer om spillets plot er ikke blevet afsløret, men et par af scenarierne inkluderer den store brand i New York og George Washingtons vinter i Valley Forge.

Udover New York og Boston som områder, så foregår en trediedel af spillet i grænselandet, et område der siges at halvanden gang større end hele kortet i Assassin's Creed: Brotherhood. Der vil være en form for "fast travel" system, så man kan komme hurtigt rundt.

Man skal jage vilde dyr for at få ressourcer, og man kan klatre i træer og klipper for at udføre sine snigmord.

1

Som tiden går vil årstiderne skifte, og NPCerne opfører sig forskelligt afhængigt at vejret. Soldater snubler klodset rundt i sneen mens søer og floder fryser til.

Som tiden går vil årstiderne skifte, og NPCerne opfører sig forskelligt afhængigt at vejret. Soldater snubler klodset rundt i sneen mens søer og floder fryser til.

En tomahawk-økse og en kniv er tilsyneladende Connors primære våben, og du vil være i stand til at udføre dobbelte blokeringer, du kan nedkæmpe flere modstandere ad gangen og kæde dine mord sammen.

Det gamle targetting system, hvor man låser sig fast på en fjende er blevet droppet, og i stedet vælger spillet automatisk en fjende. UbiSoft lover et mere flydende og hurtigt kampsystem, som skulle give flere kontrol under kampene.

Der vil også være flere platformssekvenser denne gang.

GameInformers rapport hævder, at spillet har haft den længste udviklingscyklus siden det første spil i serien, og at budgettet er det dobbelte af, hvad det var til Revelations.

Der er også dukket nogle screenshots op på nettet, som eftersigende er fra Assassin's Creed 3. Billederne stammer fra et læk via All Games Beta.

Ubisofts officelle afsløring - og formentlig mere eller mindre komplette bekræftelse af ovenstående - falder senere i dag mandag, nærmere bestemt kl. 18 dansk tid.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!