Eurogamer.dk

Journey Anmeldelse

Et studie i sand.

Der har været sagt og skrevet meget om Journey, allerede inden udgivelsen. Det seneste produkt fra den hidtil ypperste udøver af "flow" spilbegrebet, Jenova Chen, og hans udviklerteam hos ThatGameCompany har allerede fået indie-elskere op på tæerene verden over. Chen's tidligere produktioner, FLoW og Flower har begge stukket ud fra mainstreamen, og har, om ikke revolutioneret spilmediet, så i hvert fald udvidet rammerne for det.

2

Her har vi vores rødkappeklædte hovedperson, og det mystiske mål vi rejser mod igennem hele spillet ude i horisonten.

Og ThatGameCompanys seneste frembringelse er heller ikke lige sådan at putte i en genre-kasse. Selvom at det faktisk går en lille smule mere i retning af mere konventionelle spil i forhold til de tidligere produktioner, er det stadig en sær størrelse, som det er svært at beskrive med simple ord. For det er i høj grad et spil, som har sine egne præmisser og ikke læner sig op af eksisterende konventioner mere end et kort øjeblik ad gangen.

Helt basalt set handler spillet, som navnet også mere end antyder, om en rejse. I dette tilfælde en rejse gennem et mystisk forladt landskab fyldt med sære væsener og gamle ruiner, frem mod en dragende lysstråle der stråler fra toppen af et fjernt bjerg. Til at starte med, er det uden nogen idé om, hvorfor denne rejse er nødvendig. Først i løbet af spillet afsløres det gradvist, hvorfor denne rejse er nødvendig.

På mange punkter er Journey et skoleeksempel i godt spildesign. Med kun et minimum af tips på skærmen om, hvordan man kontrollerer sin karakter, leder spillet én igennem de forskellige landskaber uden voiceovers, pile, kompas eller andre inputs. I hovedparten af spillet er man bare alene med sin karakter og vandrer omkring i de afsindigt flotte landskaber, der på mystisk vis, altid synes at få guidet en i den rigtige retning alligevel.

4

En del af gådeløsningen klares ved at aktivere totemer som disse

På den måde lever spillet på fineste vis op til Jenova Chens Flow-begreb om, hvordan et spil bør være en perfekt balance mellem udfordring og hjælp, så spilleren oplever at miste fornemmelsen af tid og fortaber sig i spillets univers, uden at blive zappet tilbage til virkeligheden.

Hvis man ser helt kynisk på det ret spilmekaniske, er der ellers ikke så meget at komme efter på papiret. Journey gør brug af nogen få simple platform-mekanikker, og hovedparten af udfordringerne handler om at springe fra platform til platform, og løse små gåder for at kunne forcere de forskellige baner. Men det der gør, at det alligevel virker for Journey, er måden de her simple mekanikker er sat op i et magisk og stemningsfuldt univers.

Det er netop den her poetiske stemning, der emmer fra skærmen, der gør Journey til en hel særlig oplevelse. En spiloplevelse der handler om at udforske en fantastisk verden af sand og blafrende bannere mens man kæmper sig frem mod et utydeligt fjernt mål, fremfor at score point, våben eller loot.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...