Eurogamer.dk

Warp Anmeldelse

Ind-i-kroppen-oplevelse.

Fra den canadiske indie-udvikler Trapdoor Inc., der er mest kendt for det retro-flotte Fez - et spil de endnu ikke har udgivet - kommer nu en overraskende interessant lille puzzler via spilgiganten EA. Det er et umage samarbejde, men også et tegn på at indie-scenen sagtens kan få opmærksomhed fra de tunge drenge.

Warp handler om rumvæsenet Zero, der er blevet kidnappet af mennesker og ført til en undersøisk for at blive testet, undersøgt og i sidste ende dissekeret for videnskabens skyld. Zero undslipper fra sin celle og begynder at samle resterne af sit eget og andre artsfællers udenjordiske udstyr fra basens områder, med det formål at undslippe en alt for tidlig død på et laboratoriebord.

Zero er umiddelbart en smånuttet, halvgennemsigtig klump af et rumvæsen, og med det følger der også en rækker udenjordiske kræfter. Til at starte med kan Zero umiddelbart kun teleportere sig små afstande - gennem vægge og ind i objekter, men efterhånden som han kommer rundt, finder han en særlig art af snegle, der kan bruges til at opgradere sine evner. Det bliver hurtigt tydeligt, at Zero ikke er helt så nuttet et rumvæsen, som der ellers først gives udtryk for. Med sine evner kan Zero teleportere sig ind i basens personale - noget der i sig selv er årsag til stort ubehag hos det stakkels offer. Ved at rive lidt i venstre stick på controlleren frigives en stor mængde ustabil energi, hvilket resulterer i at indhold og kropsdele spredes ud over et større område.

Warp - Launch trailer

Gameplayet i Warp er fokuseret på at undgå at blive slået ihjel af basens vagter, og består af en herlig blanding af puzzle- og stealth-elementer. De fleste rum har en eller anden form for udfordring der skal klares - de er som regel små og overskuelige, men der så mange af dem, at noget væsentligt mere kompliceret ville være gået ud over tempoet i Warp. Typisk består udfordringen i at komme forbi nogle vagter, og der er adskillige måde at gøre det på; Zero kan gemme sig i tønder og lignende (Hej, Metal Gear Solid!), aflede opmærksomheden ved at sende en energi-kopi af sig selv og eventuelt få vagterne til at skyde hinanden eller bare teleportere sig ind i dem og blende dem indefra med sine evner.

Warp er et solidt lille action-puzzle spil, og der er klare ligheder med spil som Portal - dog uden at plagiere. Der er småting, der godt kunne bruge justering, blandt andet dét at beskederne fra ens allierede kommer ind på skærmen midt i det hele - hvilket gør det svært at følge med i det man får fortalt. Det er dog ikke nok til at hæmme det solide spil, Warp nu en gang er. Til prisen en herlig lille oplevelse med en god mængde udfordringer.

8 / 10

Warp Anmeldelse Jacob Herold Nielsen Ind-i-kroppen-oplevelse. 2012-02-28T14:16:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...