The Witness Preview

Endnu et vidunder fra Jonathan 'Braid' Blow?

Man kunne fristes til at sige, at The Witness er et spil, der foregår på en ø. Dog er øen mere end bare en scene, hvorpå historien udspilles: Øen er historien. Tropisk, umiddelbart ikke truende og dog mystisk. Spillet formår på én og samme tid at være realistisk og abstrakt. Det er som den ultimative japanske have. Det er en legesyg, dyster og indviklet oplevelse. Kort sagt, så er det det nye spil fra Jonathan Blow, manden bag indie-hittet Braid.

Denne ø har små computere gemt rundt omkring i landskabet. Hvert område af øen har en række computere med hver deres lille labyrintiske gåde. For at komme videre skal man løse hver gåde, som i starten er relativt enkle. Når man har lært at løse de gåder, som spillet stiller en, så bliver sværhedsgraden skruet op.

1

Vi fandt et område på øen, hvor gåderne er bygget op omkring sorte og hvide klodser. For at løse gåden skal man tegne en streg, der skiller de to forskellige farver fra hinanden. I en anden sektion af spillet bliver de strege, man tegner, spejlet på skærmen, så man skal matche flere forskellige streger på en gang.

For at gå i gang med at løse en af opgaverne i spillet, skal man blot stille sig hen til det og trykke A. Derfra har man typisk mulighed for at vælge imellem flere forskellige startpositioner for at løse gåden. Man tegner med et joystick på controlleren, og der er få, men enkle regler i gåderne. For eksempel kan man ikke overstrege sine egne streger. Hvis man gør dette, bliver gåden genstartet (hvilket også kan være rart, hvis man har fået tegnet sig selv ind i et hjørne).

Der er dog irriterende elementer i spillet. Foreløbigt er vi kommet fra at løse gåder ved at tegne streger til at skære glas korrekt ved at kigge igennem glasset, som gåden foregår på, på elementer på øen, der viser løsningen. Det er alt sammen sat kløgtigt sammen, men der var ingen hjælp til at regne ud, hvordan man skal finde ud af hvilken løsning, der er den rigtige. I stedet for en tutorial, eller guide på nogen måde, så er det ren trial & error, der lærer én, hvordan man skal komme igennem spillet.

Ved at udforske øen fandt vi hurtigt ud af, at gåderne ikke er begrænset til at forekomme på de små skærme. Mens vi undersøgte en væg midt i det hele, fandt vi en dør med en masse spændende ting, der kunne ses bag den. For at komme igennem skulle vi følge en ledning ind i et hus, hvor vi fandt en gåde, der skulle løses for at åbne døren. Gåder på gåder er et ret gennemgående tema i The Witness.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!