Medal of Honor: Warfighter afsløret

Første info og artwork drypper fra en arrig stormsky.

At EA og Danger Close arbejder på et nyt Medal of Honor, samt at hele spillet skal gøre brug af Frostbite Engine 2.0 (fra Battlefield 3) har været kendt i et stykke tid. Men nu kommer Official Xbox Magazine med nogle nye oplysninger.

Den fulde titel på spillet, som udkommer i oktober til både pc, PS3 og Xbox 360, bliver Medal of Honor: Warfighter og vil igen fortælle historier fra frontlinjens hårdeste mænd fra Tier 1, som igen skal sendes på de aller mest farlige missioner bag fjendens linier.

Om det endnu en gang bliver i Afghanistan med fuldskæg op om begge ører, som vi så det i 2010 (læs vores anmeldelse af Medal of Honor), ved vi dog endnu ikke.

DICE, udvikleren bag Battlefield3, får ingen direkte rolle i tilblivelsen af det nye Medal of Honor, fordi multiplayer denne gang i modsætning til forgængeren laves helt og holdent af Danger Close.

Yderligere detaljer forventes afdækket ved den snarligt kommende Game Developer Conference i begyndelsen af marts.

Herunder ses det første officielle stykke artwork fra MOH Warfighter:

2

Kommentarer (3) Latest comment 3 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!