Jagged Alliance: Back in Action Anmeldelse

Skyggespil.

Der er nogle ting her i livet, der får ens hjerte til at springe et slag over. For eksempel et øjeblik hvor din smartphone glider ud af hænderne på dig, og suser mod gulvet med sin skrøbelige skærm forrest. Lidt den samme fornemmelse blev vakt af annonceringen af Jagged Alliance: Back in Action, et remake af Jagged Alliance 2. Det kan jo gå begge veje - enten bliver mindet om et fantastisk spil smudset til af en ny udgave, der på ingen måde lever op til forgængeren eller også sker der det sjældne at spillet kan leve op til det.

Det er lidt ligesom genindspilninger af klassiske film - de er meget sjældent, hvis overhovedet, bedre end originalen. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det at Back in Action allerede fra starten af praler af at have skiftet fra den turbaserede model og over til et system, der fokuserer mere på realtid, og hvis du var glad for muligheden for at lave din egen lejesoldat, kan du godt finde lommetørklædet frem, for den er der heller ikke længere.

Men hov. Vent nu lige et øjeblik. Det er faktisk ikke så galt. Selvom der er sket en del i forhold til forgængeren, så kan der ikke være nogen tvivl om at Back in Action er udsprunget af en klassiker, og søreme om det ikke godt kan mærkes flere steder i spillet.

1

Isometrisk klassiker gendfødt.

Det lille land Arulco bliver styret med jernhånd af Deidranna Reitman, en brutal og nådesløs kvinde, der efter hun vippede sin husbond, kong Enrico Chivaldori, af pinden, har udpint det tidligere demokratiske kongerige. Enrico søger hjælp i udlandet, og med de sidste af sine rigdommer hyrer han et hold lejesoldater, der kan vriste Arulco ud af kløerne på ekskonen, samt sætte et stort og fedt actionfyldt punktum på skilsmissepapirerne.

Jagged Alliance: Back in Action er et strategispil, hvori du i 50% af tiden styrer en lille håndfuld lejesoldater rundt, mens du fortæller dem hvad de skal skyde på i et kampsystem der blander ture og realtid. De resterende 50% bruges på at flytte din mænd rundt på et kort og jonglere med ressourcer, mens du planlægger dit næste træk. Dine styrker kan udvides med et greb i lommen, for med lidt penge og nogle klik på nettet, kan du bestille frisk mandskab, som var det gifteklare russiske kvinder.

Efterhånden som firkant efter firkant af Arulco indtages kan man bevæbne indbyggerne, så de selv kan være med til at holde freden i området. Det bliver nødvendigt, for så snart lejesoldaterne er landet på øen, står de næste skridt mere eller mindre frie. Første og fremmest er det dog vigtigt at sikre sig adgang til Arulcos underjordiske ressourcer i kraft af minerne i området, for den indkomst de garanterer kan veksles til både man- og firepower, der er essentiel for at holde øens militær i skak. Kortet hvordan man styrer det hele, bliver hurtigt et lille mylder af fjendtlige tropper, der vil tage øen tilbage, så der er også masser af strategisk planlægning, hvad angår retning og fremtidige mål.

2

Selvom Back in Action har sine fejl, er meget af fornemmelsen intakt.

Det bliver desværre hurtigt tydeligt, at Back in Action ville have nydt godt af længere tid på tegnebrættet. Meget er fjernet fra originalkonceptet, herunder hele mekanikken med at heale sine lejesoldater efter kampene. Det var ganske rigtigt en smule tungt at skulle være nødt til at lægge sine bedste mænd i brak, fordi de havde taget en kugle for meget i kampen, men det gav også spillet en ganske særlig form for sammenbidt dynamik, fordi man var tvunget til at vride så meget man kunne ud af sine tropper. Fejl er der også mange af - det er nemt at komme til et sted i spillets egen tutorial, hvor spillet kører i en uendelig lykke, fordi der ikke er ammunition nok til at genlade, når spillet beder dig om det.

Back in Action er ikke det samme spil som forgængeren var. Det er tonet væsentligt ned, og gjort mere tilgængeligt, men det har også mistet lidt af charmen. Jagged Alliance 2 var til tider ubarmhjertigt, men det formåede samtidigt at give spilleren enormt mange muligheder. Det var det sidste af sin slags - et spil med sværhedsgrad og dybde, og meget af det er gået tabt ved overgangen til den mere publikumsvenlige model. Men fred være med det - for selvom Back in Action har sine fejl, er meget af fornemmelsen intakt. Steroid Gontarsky lyder måske ikke lige så brovtende som han bør, og der er lige lovligt fri adgang til de forskellige våben, i forhold til hvad vi var vant til, men skelettet er der stadig, og for dem der husker Jagged Alliance 2 som en god oplevelse, så er det et friskt pust af nostalgi. Har man derimod aldrig hørt om Jagged Alliance, og ingen intentioner om at sætte sig ned og bruge mange timer på et spil, der ikke kan matche tempoet i hverken Starcraft 2 eller Call of Duty, så falder pointen til jorden, for Back in Action er ikke mere end skyggen af Jagged Alliance 2, en klassiker med mere end 10 år på bagen - og det kan mærkes.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem Jagged Alliance: Back in Action Anmeldelse Jacob Herold Nielsen Skyggespil. 2012-02-24T12:17:00+01:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!