Trion Worlds er nok ikke et navn, der vækker genklang i de fleste spilleres ører. Men hvis jeg nu siger, at de står bag en af den senere tids mest seriøse WoW-udfordrere, Rift, er der måske lidt flere, der er med. Men da de ikke var tilfredse med kun at satse på MMO-genren, har Trion Worlds nu kastet sig ud i et forsøg på at forny RTS-genren. Til det har de hyret amerikanske Petroglyph, bl.a. bestående af gamle folk fra Westwood, altså folkene bag det originale Command & Conquer.
Så det var med spænding, jeg satte mig ned ved en nylig pressevisning og fik mulighed for at lægge mine klamme hænder på en tidlig preview-udgave af spillet. Havde Command & Conquer fået en uægte, men velskabt søn, der kunne føre arvefølgen videre? Svaret er faktisk ja. For på rigtig mange måder virker End of Nations som den direkte Command & Conquer-efterfølger, der aldrig kom.
Arven fra Command & Conquer fornægter sig ikke
På samme måde som i Command & Conquer er vi placeret et lille stykke tid ude i fremtiden, i en verden der har delt sig op i to fraktioner. Og enhederne, man styrer, minder også mistænkeligt meget om noget, man har set før under GDI og NOD's bannere. Ikke ment på den måde, at det er direkte stjålet, men på den måde at det er det samme vokabularium af eksisterende nutidige våbentyper kombineret med lidt tekno-porn og så lige 2% fantasy oven i, som spillet gør brug af.
End of Nations har dog lært af både Company of Heroes og Dawn of War på den måde, at de har afskaffet hele byggeaspektet og i stedet opererer med en bank af ressource-point, som man får en slat af til at starte med, og som kan udbygges i løbet af spillet ved at finde supply drops eller kontrollere ressource-punkter på kortet.
Enhederne tager for det meste udgangspunkt i nutidig militærteknologi. Her er der f.eks. A-10'ere i horisonten.
Derudover har End of Nations også overtaget et aspekt fra klassisk "wargaming". Du ved, det der med de malede figurer på store bordplader, hvor slaget afgøres med målebånd og terningkast, og et slag tager en evighed. End of Nations opererer nemlig også med, at man inden kampen selv kan sammensætte sine tropper ud fra en 'indkøbsliste' med tilgængelige enheder. Hver enhed er udstyret med en pris, og man kan så købe løs og selv mikse sin hær, så længe man holder sig under det totale budget, som i den preview-udgave jeg prøvede var på 1000 eller 2000 point.
En meget fiks feature ved dette indkøbssystem er, at man kan have en række prædefinerede setups liggende parat i spillet, således at man f.eks. har en hær baseret på infanteri, en hær baseret på panserkøretøjer og en hær baseret på luftstyrker, som man så kan snuppe og komme i gang uden at skulle stykke sine styrker sammen fra nul hver gang.
