Dagbog fra Crusader Kings II

Dagbog:

Nu hvor jeg er nået til afslutningen på mit syndige liv, gammel og grå som verden selv, erkender jeg, at sandheden, inden vi endelig skuer den, aldrig afsløres på en gang, men i fragmenter. Jeg har meget at være taknemmelig over og meget, der gør mig trist. I min tid er Léon blevet udvidet på bekostning af Castilien, og når min søn Diego overtager det, står vi stærkere, end vi gjorde for halvtreds år siden, da jeg blev kronet. Ja, det er fint. Meget fint. Men der har også været meget sorg. Min første kone var Beatrix. Hun var en del ældre end mig, men måske var det netop hendes alder og hendes erfaring, der gjorde hende så værdifuld for en ung konge. Jeg var ung, og jeg giftede mig med hende, fordi hendes far var magtfuld. Men Beatrix og jeg fandt kærligheden sammen, og når jeg tænker tilbage, er det måske nok den eneste kvinde, jeg har elsket. Hendes alder til trods gav hun mig en smuk datter, Hannah. Men det blev kun til et enkelt barn. Adskillige år senere, og vi prøvede ellers, Gud ved at vi prøvede, blev det efterhånden klart for alle, at Beatrix ikke ville få flere børn.

Uroen omkring mig voksede og voksede. Min storesøster, Urraca, som dengang var grevinde af Zamora, plottede imod mig. Selvom det ikke var min skyld, det var vores faders beslutning, følte hun sig forbigået som dronning af Léon. Hun var dygtig, var hun, og hun udnyttede vasallernes utilfredshed med Hannah. Hvordan skulle en pige kunne styre et kongerige? Situationen var efterhånden så tilspidset, at åbent oprør truede fra alle sider. Jeg var kun femogtyve. Jeg kan sige, at min hånd blev ført, men i sidste ende var det min beslutning. Beatrix måtte væk. Hun var 49, da hun døde i en tragisk ulykke. Hendes død tog hårdt på både Hannah og mig. Barnet har fået et svært sind med et voldsomt temperament, og så nægter hun - det må være guds straf for hvad jeg gjorde ved hendes mor - at ligge med mænd. Nej, vores forhold er ikke det bedste, og det blev ikke bedre, da jeg måtte tvinge hende til at gifte sig med hendes fætter Ramiro, kongen af Aragon, og vores nærmeste nabo. Det var for familiens bedste.