Valve vil måske lave deres egen hardware

Gabe Newell er klar, hvis det er nødvendigt.

I et interview med Penny Arcade fortæller Valves Gabe Newell, ud over at afsløre et nyt skægget look, at Valve ville være parate til selv at gå ind i produktion af hardware, hvis det er nødvendigt for at drive innovation og udvikling.

Det er dog ikke fordi at Newell mener, at Valve er lige på grænsen til at gå ind i det, for Valve "..har ingen grund til at tro at vi ville være særlig gode til det", forklarer Newell. "Vi foretrækker at harware-folk der er gode til fremstilling og distribution af hardware gør det"

Men hvis det er en nødvendighed for at drive udviklingen fremad, er Valve klar. "Vi synes at det er vigtigt nok til, at hvis det er det vi er nødt til at gøre, jamen så er ender det med at vi er nødt til at gøre det."

I samme interview forklarer Newell også Valve's bevæggrunde for stadig at være fuldstændigt lukkede i forhold til information om det (forhåbentligt) kommende Half-Life 2: Episode 3.

Newell peger på, at de tidligere har oplevet at de har fået folk opstemte, og så senere måtte skuffe dem med forsinkelser og udsættelser. "Så vi går lidt den anden vej og siger 'okay, lad os have tingene en lille smule mere færdigbagte, inden vi begynder at gøre folk alt for spændte om det'"

Er vi forresten de eneste der bliver en lille smule opstemte ved tanken om en Steam-konsol?

Det er selvfølgelig et long-shot, men en oplagt hardware-mulighed for Steam ville være at teame op med enten OnLive eller Gaikai, de to største spil-stream-tjenester, og koble Steams enorme spilkatalog og solide sociale ramme op med en streamingløsning, der tillod dig at spille alle dine Steam-spil i bedste PC-kvalitet på din fladskærm, med en hardwareboks mindre end en Wii.

Bare et forslag Gabe..

1

foto: Dabe Alan, Penny Arcade Report

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!