Retro City Rampage Preview

Et herligt mash-up af GTA, Mario og generel popkultur fra ildsjælen Brian Provinciano.

Brian Provinciano elsker computerspil. Som spiludvikler er det ikke så underligt. Han er dog mere dedikeret end så mange andre spilentusiaster. Før vores udsendte mødte ham udenfor en Starbucks på en regnvejrsfyldt dag i Nottingham, havde han lige været i en lokal spilbutik. Her samlede han en kopi af Grand Theft Auto III og Grand Theft Auto: Vice City op. Det er nu ikke, fordi han ikke har spillet dem, men fordi spillene har cover art, der er forskelligt fra det, spillene er trykt med i Vancouver, hvor Brian kommer fra.

Det er nu ikke kun GTA-ting, som Brian samler på. Han er for tiden i gang med at samle et kompendium med en blanding af erindringer, inspirationer og mindeværdige historier, blandet sammen i en digital scrapbog.

"Min drøm startede med at se det originale GTA på en NES." siger Provinciano, med julelys i øjnene. "Det var dét, jeg syntes, var spændende". En excentrisk hobby, kendt som Grand Theftendo, som blev udviklet i Provinciano's fritid, når han ikke var på arbejde som programmør i Backbone Entertainment (der blandt andet står bag Zombie Apocalypse: Never Die Alone.

Retro City Rampage stikker til GTA i herlig retro-stil

"Det gik dog op for mig, at jeg var mere interesseret i at lave et spil, som var sjovt og velfungerende. Og det kunne bare ikke lade sig gøre på den hardware, man får i en NES. Der var bare for mange begrænsninger. Jeg kunne se spillets potentiale, og det gik op for mig, at det fortjente at blive udviklet ordentligt, som mit fuldtidsarbejde. For at gøre det var det nødt til at være et originalt spil. Det endte med at blive mere spændende for mig på den måde."

Velkommen til Retro City Rampage, et sandboxspil med en 8-bit stil, der er blevet for fed til, at man kan anklage det for at plagiere, og for original til at det kan afvises som en parodi. Det er et overflødighedshorn af referencer, bundet sammen med spilmekanikker fra et væld af forskellige genrer. Det er imponerende at se, hvordan det er lykkedes Provinciano at samle så mange indflydelser på en måde, der fungerer så godt.

Retro City Rampages baggrund som en NES-parodi er tydelige at se; de lettere firkantede farver giver spillet en autentisk følelse med en æstetik, der er helt i top. Der er endda simuleret katodelys og en CRT frame, der gengiver oplevelsen af at spille på en gammel skærm. Og så er der chiptunes skrevet af Jake Kaufman (hvis musik du bl.a. har hørt, hvis du har spillet Red Faction: Guerilla eller 2007-udgaven af Teenage Mutant Ninja Turtles).

1

Der er referencer til bilerne i GTA. Der er dog også andre popkultur-biler i spillet. For eksempel en DeLorean, hvis dæk går i brand ved 88 mph, og som kan sætte ild til fodgængere, der kommer for tæt på.

Spillets sandbox-del virker også, til tider måske lige retro-agtigt nok, men game mechanics i spillet er mere moderne. Grand Theft Auto har stået for inspirationen til spillet, og det inkluderer også nogle af de senere spil i GTA-serien. Sigtesystemet virker overraskende fint, og det lader dig strafe uden at miste dit target. Hvis Rockstar nogensinde vender tilbage til denne slags top-down spil, som de legede med i Chinatown Wars, kunne de sagtens lære noget af Retro City Rampage.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!