For nogle uger siden udkom Rayman Origins til Xbox360, Playstation 3 og Nintendo Wii. Anmelderne kunne lide det, og den 22. februar 2012 kommer det til Playstation Vita som et af Ubisofts lanceringsspil.
Rayman Origins til Playstation Vita ligner næsten fuldstændigt konsolversionerne, og Michael Micholic, spillets senior brand manager, ser tydeligt stolt ud, mens han viser konverteringen frem.
Alt er som man forventer, lige fra det pæne grafik, som ser håndmalet ud, til den hurtige framerate på 60 i sekundet. Der er måske ingen stor overraskelse, at Ubisofts Casablanca afdeling har arbejdet direkte med teamet bag det originale spil, og at flere i Ubisoft Montpellier, som stod for PS3 versionen, nu er gået over til at arbejde med nyeste skud på stammen.
Men alt er ikke ved det samme. Faktisk er der en del forskelle.
Den mest åbenbare er, at Rayman Origins til Playstation Vita mangler multiplayer. "Det er rigtigt, vi har ikke noget multiplayer i ordets klassiske betydning. Vi ville gerne, men der var ikke tid til det," siger Micholic.
I stedet findes der en 'spøgelsesfunktion' for 15 af spillets 60 levels, der går ud på, at man kan spille mod andre spillere ved hjælp af 'Near'-funktionen. De andres bevægelser ses på skærmen, så man kan følge med i hvor godt de klarer det, men spørgsmålet er, hvor udbredt det bliver, når det bare handler om at slå de andres tider lokalt.
Der er måske ikke noget større problem, i og med at multiplayer, som flere anmeldere har bemærket, ikke fungerer særligt godt i konsolversionerne. Eurogamers svenske anmelder skrev blandt andet: " Når tempoet er rigtigt højt i Rayman Origins, er der reelt kun plads til een person." Men det slipper man så for i Vita-versionen.
PS Vita'ens touchscreen bruges også. Man kan prikke bobler ved at pege på dem, hvilket er nyttigt for at få flere points, eller for at gøre det af med en fjende. Det er mest, når tempoet er lavt, at den slags er realistisk, for når det går hurtigt, er tiden til at bruge touchfunktionen der bare ikke.
Zoomfunktionen er derimod en god funktion. Ved at trække fingrene ind og ud zoomer kameraet ud på kortet, og det giver overblik, hvilket faktisk er meget rart at have på de helt store baner.
Og når man kigger rigtigt tæt på omgivelserne, kan man finde hemmeligheder, der er camouflerede. Nu skal vi ikke afsløre for meget her, men hemmelighederne kan sættes sammen på en bestemt måde, hvilket giver en belønning. Det er ikke ligefrem revolutionerende, men det er i det mindste nyt.
"Der findes ingen særlig feedback fra konsolversionerne, som vi har skulle rette i Vita-versionen," siger Michael Micholic. Og det har han måske ret i.
Vi må se om Rayman Origins lever op til de høje forventninger, når det udkommer den 22. februar 2012, men den tidlige verson vi har spillet ligner indtil videre en perfekt konvertering.
Tak til Toby Lee hos Eurogamer.se

