BANG BANG BANG!
Kanonkuglerne slår ned midt imellem geledderne af de fremrykkende spydbevæbnede samuraier, og løfter deres nu livløse kroppe ud til alle sider, som visnende kirsebærblomster der rammes af et vindpust og kastes omkring. Stædigt fortsætter de resterende deres march, frem mod rækken af riffelbevæbnede linjetropper, der har taget opstilling foran kanonerne. BRRRAAAATT. Skudsalven fra riflerne lyder som én lang spruttende eksplosion. En vred drage synes for et øjeblik at manifestere sig på slagmarken i en sky af mundingsild og krudtrøg fra 150 importerede geværer der river lange åbninger i muren af nedfældede spyd. Spydtropperne er inden for rækkevidde nu. Deres stormløb kan komme hvert øjeblik…
Velkommen til den seneste udvidelse til Shogun 2: Total War. Navnet er 'Fall of the Samurai' og handler om opgøret mellem de-facto magthaverne i shogun-styret og den teoretiske leder, kejseren, i et Japan der befinder sig midt i overgangen fra traditionelt feudalsamfund til moderne industrialiseret nation.
Og skal vi lige tage en opfriskning, for dem der måtte være usikre på, hvad det basale gameplay i Total War-serien går ud på? Det er basalt set en kombination af to spilmekanikker. Et strategisk niveau, hvor du udbygger dine byer, rekrutterer tropper, indgår handelstraktater og alliancer med dine naboer, og udforsker nye teknologier. Og et taktisk niveau, hvor du rykker omkring med dine tropper på den enkelte konkrete slagmark når hærene mødes, i et forsøg på at sende din modstanders enheder retur med et blåt øje og halen mellem benene.
Ak, hvor forandret
Kortet er blevet renset for eventyr-elementer, og fremstår nu meget mere nøgternt.
På overfladen ligner spillet sig selv. Menu, startskærm og indstillinger er de samme. Men så snart spillet for alvor går i gang, begynder fornyelserne at vise sig.
Oversigtskortet har fået en makeover. Væk er de poetiske blomstrende kirsebærtræer, det fortegnede landskab og kaligrafistregerne på landkortet. Det er erstattet af et noget mere asketisk, nogle ville måske endda sige kedeligt, oversigtskort, der måske nok er mere realistisk, men samtidigt væsentligt mindre spændende at gå på opdagelse i.
Samtidigt er kortets skala blevet dramatisk formindsket, så der nu er meget længere fra den ene ende af Japan til den anden. Det medfører både muligheden for længere kampagner, men det betyder også at det let bliver til 'Den Lange March 2', når man med sine geværbevæbnede samuraier langsomt tromler sig op igennem de Japanske hovedøer, fra den ende man er startet spillet i. Den eneste måde man reelt har en chance, er nemlig at dække efterlade sine byer tyndt forsvaret, mens ens tropper en koncentreret omkring de få regioner ved fronten. At skulle forsvare alle byerne ligeligt, er økonomisk umuligt.
Krigskibe - nu med betydning
Krigsskibene har i Fall of the Samurai en lang større betydning end tidligere i serien.
En kærkommen nyskabelse i Fall of the Samurai er, at flådestyrkerne nu faktisk har en reel militær betydning. Tidligere har søfarts-elementet mest af alt virket som en påklistret feature, der primært skulle retfærdiggøre et ekstra bulletpoint bag på spilæsken. Men i Fall of the Samurai er skibene langt mere interessante og varierede, i forhold til originalspillets flydende pramme. Hjuldampere, kanonbåde, panserskibe og skruefregatter gør søkampene til en meget mere afvekslende og interessant affære.
Desuden har flådestyrker nu mulighed for at bombardere mål inde i landet og yde ildstøtte under landkampene. Og det er ikke småting en velrettet salve fra de hjælpende svende på havet kan udrette. Med den rette timing kan en kamp vendes, når granaterne slår ned midt i fjendens veltilrettelagte angreb, eller pulveriserer centrale dele af ellers uoverkommelige forsvarsværker.
Det betyder, at det nu virker som om at det faktisk er både umagen og pengene værd at opbygge en gedigen flåde. Med en stærk flåde, kan man avancere frem langs kysten med væsentligt svagere landtropper, så længe man har ilddækning fra landsiden. Så nu giver det langt mere mening at bruge sine surt optjente penge på flydende gods.
