Catherine Anmeldelse

Vatnissens triumf.

Det er efterhånden blevet et alment vedtaget faktum, at fortællinger og computerspil står i skærende kontrast til hinanden. Og der er vel et gran af sandhed i det, for når vi sænker bagenden i sofaen og griber controlleren, er det jo fordi, vi vil spille - og ikke bare få fortalt en historie. Gode spil lader os deltage, dårlige spil sætter os til at kigge på.

Men med Catherine virker den indsigt som en tom og teoretisk indvending, for selvom mange ikke vil kunne se andet end kløften mellem spillets fortælling og gameplay, er det fascinerende at være med på en kigger i den veldrejede og besynderlige fortælling, som holdet bag Persona-serien har bikset sammen. Og det med det voyeuristiske er ikke nogen tilfældighed, for Catherine er ét langt freudiansk trip, komplet med kastrationsangst, dræberlibido og dæmoner fra underbevidsthedens mørkeste dybder.

Spillets hovedperson Vincent er en forvokset drengerøv på 32, der har det bedst uden for meget ansvar. Han trives fint med at flakke omkring mellem det ene halvkedelige job efter det andet og tilbringer sin fritid med vennerne på den lokale bar, hvor de diskuterer livets store problemer til langt ud på natten, mens de drikker sig i hegnet. Voksenlivet trænger sig imidlertid på, da hans kæreste, Katherine, fortæller ham, at hun er gravid, og at han snart bliver nødt til at træde i karakter - eller til side. Udsigten til at skulle træffe et reelt valg udløser en krise hos den konfliktsky Vincent, og tilværelsen bliver slet ikke mindre kompliceret for ham, da han efter en sen nat i byen vågner op ved siden af en mystisk, sexet blondine - ved navn Catherine. Hvad der først virkede som et tilfældigt engangsknald udvikler sig efterhånden til en kompliceret affære, for hverken Catherine eller Katherine har tænkt sig at lade Vincent slippe let ud af kniben.

Catherine - Trailer [E3 2011]

Oven i det forvirrende menage a trois med K/Catherine plages Vincent af forfærdelige mareridt om natten, hvor jorden bogstaveligt falder væk under ham, mens han forsøger at kravle op ad stabler af kasser blandt nogle mystiske talende får. Og måske er drømmene affødt af mere end bare Vincents dårlige samvittighed, for nede på stambaren begynder der pludselig at florere vandrehistorier om en forbandelse, der rammer unge utro mænd og slår dem ihjel, mens de sover.

Vincent er ganske enkelt en mand med store problemer, og ligeså splittet som han er mellem de to kvinder, er spillet Catherine en personlighedsspaltet oplevelse, som er opdelt mellem en adventure-del og en puzzle-del. Førstnævnte foregår på Vincents stambar, hvor man kan snakke med vennerne, sende sms'er eller bare drikke sig fra sans og samling, mens natten går. Det lyder måske ikke sindsoprivende spændende, men man bliver virkelig opslugt af de andre bargæsters historier, som man selv kan påvirke det videre forløb af, alt afhængigt af hvordan man interagerer med dem, eller på hvilket tidspunkt man møder dem. Samtidig udspiller der sig en sand nervekrig mellem Vincent og Katherine/Catherine via sms, og man efterlades ofte med en klump i maven, når svaret udebliver på den skæbnesvangre sms, man sendte lige før.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!