SoulCalibur V Anmeldelse

Voldo have endnu en tur i ringen?

Fightingspillere har aldrig haft det bedre. Efter at have været på randen af KO i femte runde i mange år, er genren tilbage med fuldt Super-meter, klar til at give bøllebank og kindheste til alle modstandere. Den primære faktor i genoplivelsen af fordums storhed har været Capcom, og mere præcist Street Fighter IV, som formåede at give en ny generation af spillere de samme kuldegysninger, som vi andre havde foran en fedtet arkademaskine i kælderen i Palads i 1992, da vi første gang så Blanka sætte strøm til Dhalsim eller Ryu smide en fireball i fjæset på ærkerivalen Ken (som jo alle dage har været en tam efteraber.

Capcoms egen største rival har længe været Namco (purister ville nok mene SNK, men jeg må kvase den illusion med et hurtigt focus-angreb til Ultra: de dage har været game over længe). Namcos flagskib til de hardcore har været Tekken, mens SoulCalibur har appelleret mere til husarerne med sine store våben og lidt løsere gameplay. På trods af, at jeg har spillet mere end 10.000 kampe i Tekken 6 må jeg dog indrømme, at serien har stået stille længe. Med SoulCalibur IV forsøgte Namco for et par år siden at imponere os med fantastisk grafik, dog endnu en gang uden at have taget noter fra Capcom, og det holder desværre ikke i en tid, hvor markedet igen er oversvømmet af Shoryukens og Spinning Bird Kicks. Gameplayet i SoulCalibur har desværre ikke udviklet sig som Street Fighter har.

Soulcalibur V - Gameplay trailer [Gamescom 2011]

Nu lander SoulCalibur V dog, og denne gang er vi blevet lovet et reboot af serien. Vi befinder os 17 år efter det fjerde kapitel, og mange af de kendte ansigter er forsvundet, men de gamle kendinge er blevet en smule mere vejrbidte. Er du fan af Setsuka, Sophitia, Kilik, Taki, Talim, Yun-Seong, Zasalamel, Amy, Rock eller Seung Mina, så har du desværre ikke heldet med dig. Til gengæld kan du nu prøve kræfter med Patroklos, Pyrrha, Viola, Natsu, Xiba, Leixia, Z.W.E.I. eller selveste Ezio Auditore fra Assassin's Creed, og flere af figurerne minder på betænkelig vis om figurer fra de tidligere spil. Samtidig er det også blevet annonceret, at der vil komme figurer som DLC, og mon ikke der skulle dukke nogle kendte ansigter op på dén front?

Du kan selvfølgelig også bare vælge at gå dine egne veje. SoulCalibur Vs figureditor er nemlig denne gang blevet opgraderet betydeligt. Du kan ud fra en af de normale figurers kampstil skabe de mest groteske kreationer, man kan forestille sig, eller du kan vælge at forsøge at gå spillets designere i bedene og lave din egen nye figur, der kan komme til at se næsten lige så godt ud som de eksisterende... eller lige så fantastisk gyselig som vores allesammens Voldo, der stadig kan give mig mareridt om bondage og pseudoseksuel mumie-moonwalk.

Project Soul lovede denne gang et strammere, dybere gameplay end tidligere, og man kan ikke benægte, at der er sket ting og sager. Spillet ligner dog sin forgænger meget, og leverer ikke ligefrem en flammende uppercut, der vender hele kampen. Til gengæld finder vi her et mere subtilt, raffineret SoulCalibur, som formår at give et positivt indtryk ved nærmere bekendtskab.

SoulCaliburs mest velkendte gameplayelement, ud over de overdimensionerede våben og Ivys overdimensionerede spærreballoner, er det såkaldte 8-Way Run-system. Du kan bevæge din figur i 8 retninger ved at holde dit stick eller pad (føj da!) i den pågældende retning. Det betyder, at du skal holde en knap nede for at blokere, i modsætning til de fleste andre fightingspil, hvor det er nok at holde væk fra modstanderen. Systemet betyder større bevægelsesfrihed på bekostning af lidt præcision. Denne gang har udviklerne dog også lånt de hurtige sidesteps fra Tekken, så du kan nu enten gå i en vilkårlig retning, eller tage hurtige skridt til højre eller venstre. Og det gør en stor forskel.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!