….og det der ikke giver mening.
Som rapporten allerede i andet afsnit gjorde opmærksom på, skal man ikke forvente at der komme flere penge fra den side. Derfor går de fleste af rapporten anbefalinger i forhold til hvad staten kan tilbyde også på, at man bare skal udnytte de eksisterende tilbud noget bedre. Det på trods af, at rapporten selv bemærker at Danmark i høj grad satser på traditionelle erhvervsstøtte-ordninger, der passer dårligt til spilbranchen.
Derudover kan man synes, at det er en kende bagstræberisk at basere sig på talmateriale fra 2009 i en rapport der skal pege frem mod 2014. Man kunne i det mindste have forsøgt at fremskrive udviklingen til 2012. Bare fra 2009 og til 2011 er spilmarkedet steget med over 20 procent.
Endelig forekommer det som en sær lapsus når rapporten konkluderer den at netop de mangler som står i vejen for at private investorer vil sætte penge i dansk spilproduktion, manglen på kritisk masse, lyst til vækst, imødekommende overfor investorkrav og udvikling af forretningsmodeller "kan alle understøttes af offentlig indsats". Men man vil trods det ikke sætte resurser af til det fra offentlig side, udover eksisterende tilbud.
Ole Sohn har ingen penge til spilbranchen.
Omverdens reaktioner
Som citatet helt i starten af artiklen antyder, er der nogen der har rapporten til indtægt for, i det store hele at afskrive den danske spilindustri fuldstændigt. Således har Børsen taget fat i rapporten i det hjørne der handler om de mangler hos de danske spiludviklere, som står i vejen for at private investorer vil sætte penge i dem.
Derudover har Børsen haft fat i Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn, der garanterer at "Vi kommer ikke med flere statslige kroner", og som højst kan love at man vil se på om man kan "skrue" på vækstfonden, så den bedre kan imødekomme spilbranchens behov.
Konklusionen på Sohns udmelding og rapportens indhold bliver i Børsens øjne, at spilbranchen i Danmark på godt gammeldags dansk er ude og skide.
I realiteten kunne historien lige så godt have baseret sig på de mangler hos hos investorerne som rapporten også påviser. Så ville historien komme til at handle om, at danske investorer går glip af store muligheder fordi de forstod sig på spilinvesteringer. Men det blev altså i stedet til overskrifter "Kold skulder til computerspil" i Børsen d. 2 februar.
Efter Børsen-artiklen, var Dansk Erhverv ud og øve skadekontrol og brandslukning, og pegede på at spilbranchen globalt set vokser 10,6% om året, og allerede siden 2009 er vokset godt 22%. Og pegede desuden på, at man faktisk stadig mente at computerspil var et dansk styrkeområde.
Kulturminister Uffe Elbæk, der inden valget talte for at større computerspil mere intensivt, i den såkaldte 'Kulturelle Marshallplan'
Eurogamers vinkel
Der er grund til at være nervøs for spilbranchens fremtid i Danmark. Men ikke nødvendigvis af de grunde som Børsen oplister i deres artikel. For det største problem er ikke manglende investorer, men manglede offentlige engagement i spil som væksterhverv.
Det reelle problem er, at spilbranchen i øjeblikket ser ud til at blive passet rundt som en varm kartoffel mellem de forskellige ministerier, hvor ingen af dem rigtigt synes at være interesserede i at have dem. De løfter som både Socialdemokratiet og kulturminister Uffe Elbæk personligt var ude og afgive, har ikke fundet fodfæste i den førte politik her på den anden side af valget.
Det er ikke fordi at staten skal finansiere spiludviklerne. Skræmmeeksemplet ville være at ende som filmbranchen, der i bund og grund er en industri på støtten. Men der er brug for statslige garantier til at fylde hullerne ud, og til at skabe den kontinuitet og den kritiske masse, som er nødvendig for at de private investorer tør at komme hen og dyppe tåen i bassinet.
Rapporten er et symptom på den indstilling. En masse velmente råd, men hvad angår konkrete initiativer fra offentligt hold er det er goldt dokument, der gør det til en problematik mellem de private investorer og spilbranchen alene.
Rapporten kan hentes gratis fra Kultuministeriets hjemmeside.
Udklip fra Uffe Elbæks kulturelle Marshallplan
