Mass Effect 3 Preview

BioWare sætter ild til galaksen.

Alle kender historien om Peter og Ulven. I Mass Effect serien er det historien om Shepard og Reaperne, og efter gode gamle Shepard har råbt 'Reaper' to gange nu uden, at de dukkede op, ja, så kommer de altså.

Ja, gode, gamle Shepard er tilbage i et friskt, sexet rumeventyr. Baggrunden for Mass Effect 3 er, at galaksen er i brand, og Shepards mål er at forene de mange aliens i kampen mod den fælles fjende. I det første spil blev dine nærmestes liv sat på spil, i det andet var det hele besætningen, og nu i ME3, er det hele civilisationer, der spilles om. De beslutninger man tog i de foregående spil (om Wrex, om 'The Council', om 'Collectors Base', om 'Rachni' dronningen osv.) kommer endelig til at betyde noget, efterhånden som man samler alliancerne til det endelige opgør med Reaperne. 'Geth' folket har måske sine fordele, for eksempel, men hvis man helt udiplomatisk har smidt dem væk fra Quarianernes hjemplanet, kan det give bonus i form af den største flåde af rumskibe i galaksen. Når der er krig, skal der træffes hårde beslutninger…

Mass Effect 3 - Against All Odds

Det hele starter dog, som EG's korrespondent for nylig fandt ud af under en gennemspilning af ME3 indledning, på fast jord. Vi er i en fremtidig udgave af Vancouver, og Reaperne har valgt netop dagen idag til at komme tilbage. Shepard og Anderson er blevet indkaldt til et krisemøde med Jordens ledere, og under mødet mister man gradvist kontakten til andre byer og kolonier. Pludselig eksploderer verden udenfor i hvidt lys, rummet bliver fyldt med glas og blod, og enorme Reapere kan ses komme ned fra himlen. Snart går de rundt mellem skyskraberne og ødelægger alt på deres vej - og en af dem er en mærkelig blanding af en kæmpe blæksprutte og støvsuger. Man får en ægte War of the Worlds vibe af scenen, godt hjulpet på vej af den overjordiske 'ftang' lyd Reaperne udsender, lige inden de sætter ild til deres bytte.

Du får kontrollen med Shepard på vej ned af en skyskraber sammen med Anderson og samtidig et gensyn med din pistol, når du skyder Husks og Cannibals. Shepard-drengen ,eller pigen, hvis man insisterer, virker allerede her mere mobil, og selv simple ting som at hoppe over ting, rulle rundt på jorden og muligheden for at kravle på stiger (stiger!) betyder, at det hele virker langt mere flydende. Efterhånden som spillet skrider frem, kommer man til Protean Archives på Mars, og også her bliver man straks imponeret over det tunge nærkamps angreb, muligheden for at dræbe uset fra dækning, og den forbedrede måde Shepard i det hele taget bevæger sig på.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!