Dirt Showdown Preview

Frontale sammenstød i destruktivt spin-off fra Codemasters.

Motorsport handler om glimmer og glamour. Det er den tåreformede kurve på en F1 bil, der smukt reflekterer Monacos kystlinje, eller den glamourøse klang af en V8 motor, der giver genlyd i Le Mans mange snoede gader.

Det er i hvert fald én måde at se sporten på. Der er en anden side af sagen, hvor baconfedt bliver blandet med motorolie og beskidt jord, hvor bilerne, der er dørløse med et åbent karroseri, tyr til vold i stedet for fart.

Det er en forestilling, der på trods af mangel på manerer, har ligeså meget at tilbyde som ethvert storslået Grand Prix.

Codemasters har ikke haft stor succes med deres nyere shooters Bodycount og Operation Flashpoint, og de fokuserer derfor deres indsats udelukkende på racerspil - og denne gang på den anden side af sporten. Det er muld og sved i Baha i Dirt Showdown, der er et spin-off af den rally-fokuserede racerserie. Det er også sit eget, komplette spil med en lignende appel. Det er en møgbeskidt verden fuld af motoriseret kaos i al sin primale herlighed.

Vi har set stilen før - først med Reflections toneangivende Destruction Derby, der som serie afgik ved døden efter den første PlayStation, og senest med Bugbears Flatout-spil, der nu ikke ser nær så lovende ud, efter at de finske udviklere er hoppet fra.

DiRT Showdown - Trailer

Dirt Shodown er et bevis på, at vi virkelig har savnet denne type spil. Det kapitaliserer på den djævelske impuls, som vi alle sammen oplever i andre racerspil, hvor man virkelig får lysten til at køre sin modstander af vejen og boltre sig i det virvar af luftbåren metal, der opstår ved et frontalt sammenstød. Uden nogen skyldfølelse, for det er selvfølgelig dét, der er pointen.

Karrierefunktionen, med en struktur der ligner Dirt 3s, foregår over fire sæsoner, der hver slutter med et klimatisk opgør. Og ligesom i de normale Dirt-spil indeholder Shodown flere forskellige discipliner, nogle der er genkendelige og andre med en mere destruktiv tendens.

Der er standard ræs, men de er noget mere kaotiske, end man er vant til. 8-Ball, der er et ræs med otte biler, og som bliver kørt på en ottetalsformet bane med et kryds i midten, er et godt eksempel. Grid havde et lignende layout, og du kan måske huske en lignende sans for action, der opstod i den slags situation.

Virvaret bliver større ved hjælp af objekter på banen - ruller af dæk kan væltes for at forcere slalomkørsel hos dine modstandere, og traktordæk kan blive skubbet omkring for at skabe en mere vedvarende hindring. Der er ikke helt den samme interaktion med miljøet, som der er i FlatOut, men potentialet for sjov er ligeså stor.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!