Ghost Recon: Future Soldier Preview

Ubisofts taktiske shooter finder tilbage på sporet.

Ghost Recon: Future Soldier er ikke helt, hvad det plejede at være. Da det først kom frem i lyset, havde Ubisofts taktiske shooter spilserie udviklet sig til noget, der lå langt fra de gamle spil og var i stedet blevet til en stærkt actionfokuseret 3rd-person shooter med en soldat, der med Ubisofts egne ord er "en F-16 med ben". Det var blevet til Gears of Recon, og det viste sig at være en upopulær drejning for en spilserie, der var kendt for at kræve taktisk snilde.

"Vi var lige blevet færdige med Ghost Recon Advanced Warfighter 2, hvilket bare var en ny iteration af det første Ghost Recon Advanced Warfighter spil", siger creative director Jean-Marc Geffroy om Future Soldiers første forsøg. "Holdet ville gerne forny spillet - de ville gerne forblive tro mod de ældre spil, men samtidig ville de gerne forny. Og nogen gange, når man har det sådan, så kommer man måske til at gå for langt i en af retningerne."

Kan du huske det ekstreme exoskelet, klasse-systemet og player tethering, som snakken gik om, da spillet først blev afsløret? Glem det - alt sammen - den nye version af Future Soldier er milevidt fra det, der blev vist i starten af 2010.

"Holdet overvejede at ændre spillet, og samtidig arbejdede vi sammen med nogle konsulenter", siger Geffroy om beslutningen om at skifte spor med Future Soldier. "Det var interessant - på det tidspunkt havde vi brug for en anden synsvinkel fra en, der kunne fortælle os, at måske er det et godt spil, men set fra en militær synsvinkel er det noget værre lort."

Ghost Recon Future Soldier - Teaser [Gamescom 2011]

"Det var på dette tidspunkt, hvor vi tænkte, at det var lidt for meget sci-fi - vi fik nogle gode input fra Special Forces, der fortalte om, hvad deres job egentligt gik ud på. Det var det rigtige tidspunkt at skifte spor på. Vi skiftede ikke engine, vi ændrede ikke en hel masse - men vi ændrede designet, udseendet og missionssystemet."

Ved Microsofts E3 messe sidste år blev Future Soldiers Gunsmith vist for første gang. Det er et meget detaljeret og kompleks værktøj, der lader dig fintune og customize dine våben. At finde frem til det rigtige våben vil vise sig at være en tiltalende udfordring af at blande en mænge af forskellige ingredienser. Gunsmith er en feature, der følger alle spillets udgaver, og Xbox 360 får Kinect support, der tilføjer et taktilt element. Selvom det sikkert fungerer ganske udemærket, så er det svært at se det som mere end gimmick, der kun vil stjæle opmærksomheden kortvarigt.

Det er noget af en drejning spillet har taget, men det er næppe en drejning, som hverken Ubisoft eller Tom Clancys store familie af spil er ukendt med. I Am Alive skiftede for nyligt fra sci-fi survival horror til et actionspil, der kan downloades, samtidigt med at det skiftede studio, mens Splinter Cell: Conviction skabte furore med Sam Fisher som bums og et helt nyt og udførligt kampsystem - begge ændringer der aldrig så dagens lys igen efter den første afsløring.

Future Solider er gået i nogenlunde samme retning, og efter dens sidste 6 turbulente år er den nu endt i nærheden af, hvor spilseriens sidst slap. Efter at have flirtet med fandenivoldsk action, er den nu tilbage ved den taktiske, men langt fra langsommelige shooter, som kendes fra Advanced Warfighter spillene, hvilket slet ikke er en dårlig ting.

Kommentarer (8)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!