Det kan være svært at være ny i et FPS. De andre kender banerne, våbnene og kontrolopsætningen bedre end du gør. Forestil dig den fornemmelse med et FPS, der er blevet nørdet i et årti, og forestil dig muren, man løber imod, når man vil ind på banen.
Det er tilfældet med Counter-Strike af Minh "Gooseman" Le og Jess Cliffe, et spil, der startede sin karriere som en ydmyg modificering af Half-Life 1. Siden udgivelsen er adskillige shooters og spilserier kommet og gået, og efterhånden er eSport begyndt at få opmærksomhed i en bredere del af befolkningen end tidligere. Siden dengang Counter-Strike første gang så dagens lys, er controllerne på konsoller gået over til twinstick setup'et, som gør shooteren til en lettere tilgængelig genre uden for keyboardets og musens ellers totale dominans.
Der er sket meget siden da, og det kan føles næsten ligegyldigt at prøve at komme ind i kampen i et spil som Counter-Strike nu.
Kom så drenge. Husk nu, hvad vi aftalte.
Det holder nu ikke Valve fra at renovere spillet, så det derved bliver mere indbydende for nye spillere at prøve kræfter med de velkendte Terrorister og Counter-Terrorister. Det håber digitalkæmpen på at gøre ved at holde fast i de mere hardcore elementer samtidigt med, at de tilføjer moderne elementer, som kunne tiltale nye spillere.
Et af de hardcore elementer, der beholdes (og som skiller bukkene fra fårene), er manglen på respawn under en kamp. I forhold til andre FPS spil, så får man her virkelig kærligheden at føle. Man kan se fjenderne på minimappet - hvis der altså er en af ens medspillere, der kan se dem - og disse ting har nok været med til at holde nye spillere fra at komme med. Gameplayet er stramt, men ikke så tiltalende for nytilkomne, når så mange har spillet CS siden før Duke Nukem Forever's udviklingstid blev til en joke.
En af de ting, Valve som konsekvens derfor har gjort, er at tage en side ud af den bog, som eksempelvis MOBA-spil som Heroes of Newerth har brugt. I Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO) vil man kunne vælge at spille via to spiltyper: Casual og Competitive. Her er altså tale om, at dem, der vil spille seriøst, kun kommer til at spille mod folk med samme rang på leaderboard'et som dem selv, samtidigt med at dem, der bruger spil mere afslappet, kan slippe for at høre på rabiate FPS fans. Ido Magal, spillets chefdesigner, udtaler, "vi har hævet loftet og sænket gulvet på, hvilket niveau spillerne skal have" om deres indsats for at tilfredsstille både de hardcore og de mindre hardcore spillere.
Valve finder det stadig realistisk at have sniper-rifler med på baner, der højst er 50 meter på den længste led.
Foruden at have balanceret klassiske kort som De_Dust (som før var mere i Counter-Terroristernes favør end i Terroristernes), har Valve også tilføjet nye våben. Her er tale om en Shotgun (som er god til at lave overraskelsesangreb enten i dueller, der allerede er i gang, eller ved at gemme sig bag hjørner). Der er også et nyt maskingevær (med medium rækkevidde og et gedigent magasin på 64 skud), og sidst men ikke mindst Zeus. Zeus er et one shot, one kill våben, som med ekstremt kort range kan blæse strøm igennem dine fjender, når de skal ydmyges.
Granater er der også kommet flere af; Decoy granaten, som får det til at lyde, som om der er en duel i gang, og som kan lokke killstealers tæt nok på til at få en shotgun i fjæset, og en Molotov. Denne granat kan give Terroristerne en fordel, når de lige skal holde Counter-folkene væk fra bomben i lidt længere tid.
Spillet bliver udstyret med otte helt nye baner, foruden syv klassiske baner. Der kommer også nye game modes, men Valve har ikke løftet sløret for nogen af dem endnu.
Der er måske ikke helt så meget i efterfølgeren, som man kunne have håbet på; men til gengæld ser det ud til, at CS:GO kommer til at holde den lidt mere minimalistiske og realistiske stil. Der er stor forskel på de steroid-fyldte brød, der ikke reagerer mere på kugleregn end de ville på støvregn, og så på de mere dødelige kombattanter i Counter-Strike universet.
Men tilføjelsen af nutidig grafik, matchmaking, kombineret med lidt lettere hardwarekrav, kunne måske både tilfredsstille de gamle fans og tiltrække nye fans på samme tid. Det er i hvert fald den vej, Valve går.

