Rift går free-2-play op til level 20

Prøv et af sidste års mest opsigtsvækkende onlinerollespil gratis før købet.

1

Udgivelsen af Rift Lite sker samme dag som opdatering 1.7 rammer serverne. På billedet ses en Boss Fight mod pyromanen Ragnoth.

MMOet Rift fra Trion Worlds vækkede en del opsigt sidste år, da det rent genremæssigt lå tæt på World of Warcraft og da også var i stand til at æde lidt af spillerbestanden fra Blizzards mastodont.

Hvor vidt dagens nyhed om en ny såkaldt Lite-version af spillet, som giver gratis adgang til de første 20 levels af spillet, skal ses som et tegn på succes eller krampetræk, skal ikke kunne siges her, men faktum er det altså, at Trions onlinerollespil nu kan downloades kvit og frit og spilles ditto op til spillets tyvende spillerniveau.

At nå til level 20 kan gøres på noget nær 10 timer, hvis du altså ved hvad du laver, ikke går op i at suge til dig af atmosfæren og strejfe lidt rundt, og bare kører hardcore på med at grinde xp.

Men 10 timers gratis underholdning er da vel også noget.

Hvis du vil vide lidt mere om, hvorfor vi kaldte spillet "Godt" ud fra vores karakterskala, har du mulighed for at fordybe dig sammen med os på tværs af vores fem sider lange anmeldelse af Rift.

Eller gå direkte til sagen og hent Rift Lite her.

RIFT - Developer diary

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!