Jeps, så går vi ind i den sidste uge af en af de mest trøstesløse måneder nogenside, hvad angår nye spiludgivelser.
Det sætter da også sit præg på toplisten, der endnu engang domineres af udgivelser fra sidste år, plus en enkelt nyhed (som vi kommer tilbage til).
I øverste halvdel af listen finder vi således udelukkende gamle kendinge. Igen er FIFA øverst på listen i en uge der ellers har stået i håndboldens tegn (Men denne sportsgren mangler jo også stadig at få en årlig EA franchise). Herefter ligger de to rivaliserende FPS'er Battlefield 3 og Modern Warfare 3, med Battlefield som den øverste i denne uge. På fjerde og femtepladesen følger Skylanders og Skyrim, så heller ingen overraskelser her.
Men på den nederste halvdel af listen finder vi den enlige nyhed, som jeg nævnte tidligere. Der er nemlig kommet en ny Sims-udvidelse, med det mundrette navn The Sims 3: Master Suite Stuff, som har klemt sig ind på ugens 7.-plads. Dette betyder samtidigt, at ugens liste rummer ikke mindre end tre udgivelser fra den samme serie, da selve Sims 3 spillet ligger på en niendeplads, med Pets-udvidelsen en plads under.
Jeg har tidligere anklaget Danmark for at være fodboldtosset grundet FIFA's konsistent gode placering. Men OK, der er da godt nok også et par købelystne Sims-spillere eller tre derude.
Men her er hele salgslisten, som den så ud i uge 4:
| Denne uge | Sidste uge | Titel | Platform(e) |
|---|---|---|---|
| 1 | 1 | FIFA 12 | PC, Xbox360, PS3, Wii, 3DS, DS, PSP |
| 2 | 2 | Battlefield 3 | PC, Xbox360, PS3 |
| 3 | 5 | Call of Duty: Modern Warfare 3 | PC, Xbox360, PS3, Wii, NDS |
| 4 | 4 | Skylanders: Spyros's Adventure | PC, Xbox360, PS3, Wii, 3DS |
| 5 | 6 | The Elder Scrolls V: Skyrim | PC, XBox360, PS3 |
| 6 | 3 | Just Dance 3 | XBox360, PS3, Wii |
| 7 | - | The Sims 3: Master Suite Stuff | PC |
| 8 | 14 | Grand Theft Auto IV | PC, Xbox360, PS3 |
| 9 | 10 | The Sims 3 | PC |
| 10 | 11 | The Sims 3: Pets | PC |
kilde: Multimedieforeningen. (listen er baseret på opgørelser fra Arnold Busck, Blockbuster, Coop DagliBrugsen, Coop Kvickly, Coop Kvickly Extra, Coop SuperBrugsen, Dansk Supermarked, EB Games, Experten, F Group og Game)

