Ken Rolston, chefdesigneren bag The Elder Scrolls spillene Morrowind og Oblivion, står for gameplayet i Amalur.
Supergrupper - vi kender dem især fra musikkens verden, hvor store stjerner fletter guitarstrengene sammen og danner grupper af episke dimensioner. Audioslave fik trykket den af med tunge toner fra både Soundgarden og Rage Against The Machine, mens Mick Jaggers svulstige Superheavy bukkede gevaldigt under af alt for mange kokke syndromet. Det kan med andre ord gå enten rigtig godt eller fejle fatalt. Spøgsmålet er så, hvad udfaldet bliver for superspilprojektet Kingdoms of Amalur: Reckoning?
Kingdoms of Amalur: Reckoning er med rette en supergruppe i spilregi - og bliver klogt nok også markedsført sådan. Ken Rolston, chefdesigneren bag The Elder Scrolls spillene Morrowind og Oblivion, står for gameplayet i Amalur. Den prisvindende og storsælgende fantasyforfatter R.A. Salvatore orkestrerer spillets mytologi, og tegneserielegenden Todd McFarlane, der med sin svulstige tegnestil især er kendt for skabelsen af Spawn, står for det overordnede design af spillets visuelle stil. Store talenter til et stort spil. Hvis Peter Jackson annoncerede, at han var færd med at tilrettelægge en filmproduktion af Amalur universet, så ville nørd-o-metret simpelthen sprænge i luften.
Kingdoms of Amalur: Reckoning - Trailer [E3 2011]
Der er lagt godt i ovnen til et action rollespil, der får enhver nørdbrille til at dugge, men hvad er status efter den netop udgivne demo af spillet? En spildemo kan snildt sidestilles med en første single fra et band, så spørgsmålet er, om supergruppen bag Amalur formår at slå tonen solidt an, eller kløjs i omkvædet?
Den prisvindende og storsælgende fantasyforfatter R.A. Salvatore orkestrerer spillets mytologi, og tegneserielegenden Todd McFarlane, der med sin svulstige tegnestil især er kendt for skabelsen af Spawn, står for det overordnede design af spillets visuelle stil.
Demoen giver en introduktion til spillets univers, præsenterer det overordnede plot og byder derefter på fri leg i 45 min. Altså en ok tid til at finde sig til rette i spillet og fornemme, hvilken rolle du har i fortællingen. Du starter som død, genoplives på mystisk vis og kæmper dig derefter fra kælderklam krypt ud i en farvestrålende verden, mens du møder et væld af karakterer, der alle hentyder, at din "genopstandelse" er et tegn på noget ganske særligt. Du og kun du er den eneste ene, frelseren, der kan redde verdenen fra mørke. Mere klassisk klichefyldt fantasy, mytologisk og semi-religiøst bliver det næppe. Vi har ligesom været der før utallige gange, og demoen formår ikke at iscenesætte dramaet på en specielt engagerende måde. Endvidere bevæger de karakterer, du møder på din vej, sig aldrig over niveauet for generiske personager i et hvilket som helst andet fantasyunivers. R.A. Salvatores mesterlige pen mærkes altså ikke i demoen, og jeg kan kun håbe, at det forholder sig anderledes i det endelige spil, for et fantasy spil uden et dramaturgisk drive og mindeværdige karakterer er lige så interessant som en Far til Fire film.
