Tak til Eurogamer.se.
I et marked der er så hårdt, som videospilmarkedet er, må udviklerne hele tiden finde på noget nyt for at skille sig ud fra mængden - det er en opgave, der ikke altid er lige let, og som nogen gange fører til funktioner, der føles som gimmicks mere end noget andet. I tråd med den udvikling har folkene hos Saber Interactive taget livtag med selveste tyngdekraften.
Udefra ligner Inversion en shooter som så mange andre - og dem har vi set mange af gennem årene - men for at skille sig ud fra mængden kan vi i dette spil lege med og bryde en eller flere af Newtons love.
Som det sig hør og bør, er verden blevet invaderet af en ukendt fjende, og samtidigt er naturlovene sat ud af kraft. Midt i al dette finder vi politimanden David Russel, hvis datter er forsvundet. Sammen med sin partner fra politiet begiver han sig ud for at lede efter hende og for at konfrontere den ukendte trussel.
I bund og grund en standardhistorie, hvis eneste formål er at få dig ud og sparke seriøs bagende. For det er, hvad alt handler om - aftrækkerfingeren skal varmes op, og geværløbene skal gløde. Men måske er det ikke nok med det sædvanlige udstyr, så du har fået noget grej til hjælp, som kan manipulere med tyngdekraften. Med det udstyr kan du sende fjender op i det blå eller gøre dem så tunge, at de ikke kan røre sig. Meget nyttigt når fjenden er ude efter dig.
Inversion - Teaser
Hvis du ønsker at være lidt mere taktisk, kan du ved hjælp af dit tyngdekraftsudstyr oven i købet flytte med eller sågar kaste med ting, som du normalt aldrig ville kunne løfte. På den måde kan man skabe dækning, forhindringer eller simpelthen bare kyle ting i hovedet på modstanderne.
I singleplayer-kampagnen kan man selvfølgelig bruge det særlige udstyr, men det er specielt i multiplayer, at det bliver rigtigt interessant. Der gælder det ikke bare om at holde styr på, hvad dine modstandere har gang i, men man skal også konstant have en plan for hvilke tyndgekrafts-egenskaber, man vil bruge. Du kan skifte mellem antityngekraft eller tyngdekraft, hvilket kommer til at påvirke dit spil.
For at gøre det hele lidt sværere bliver man sårbar, hvis man bygget meget kraft op, og man risikere selv at blive trykket ned mod jorden eller løftet op i luften, og så bliver det selvsagt sværere at gøre modstand. Det bliver vigtigt at balancere mellem de to ting, specielt når man skal tage i betragtning, at multiplayer-holdene har forskellige måder at bruge tyngdekraftsvåbenet.
Jeg testede spillet en lille smule under E3 sidste år, og rent spilteknisk minder det meget om Gears of War eller andre lignende spil. Legen med tyngdekraften var det der skilte spillet ud og gjorde det lidt interessant. Men hvorvidt Inversions finesser er opmærksomheden værd eller bare en gimmick, der egentlig ikke ændrer på genrens grundlæggende præmisser, får man at se, når spillet kommer den 10 februar til PS3, Xbox 360 og PC.

