Monteret højt på den glitrende sølvfarvede superstruktur på en af Dubais udenjordiske skyskrabere er der en kæmpemæssig reklametavle, der fremhæver en supermodels fyldige læber. I det nedre venstre hjørne har nogen malet et enkelt ord med rødt: Hjælp.
Det er et foruroligende øjeblik, selv når man ser det fra sikkerheden af en militærhelikopter, der flyver hen over byen. Man har heldigvis Nolan Norths genkendelige stemme som støtte. Og dog? Blot et par minutter inde i Spec Ops: The Line er det allerede klart, at dette er en historie, der skærer noget dybere end Uncharted, og dette spils udgave af Nathan Drake bruger en del mere tid på at tænke over alle de mennesker, han har slået ihjel.
Men dette er selvfølgelig ikke Nathan Drake. Helten i The Line er en kaptajn i Delta Force ved navn Martin Walker. Ham og hans to holdkammerater lander i en hærget, nær-fremtidig version af Dubai. Man skal finde Oberst Konrad, en militær officer med en næsten ubesmittet baggrund. Han har også været formodet død over de sidste seks måneder efter at have deltaget i en fejlslagen evakuering af den opulente by, der blev revet sønder og sammen af gigantiske sandstorme. I løbet af de sidste par dage er der opstået beviser, der tyder på, at han stadig er i live.
Spec Ops: The Line - Teaser trailer
Også selv før ørkenen overtog byen, er Dubai et meget kreativt sted for en shooter, der gerne vil stirre lige lukt ind i mørkets hjerte. Miljøet er prangende og dekadent på en ret ubehagelig måde, lidt ligesom Las Vegas, en anden solblæst, syndig metropol, der ikke har nogen reel grund til at eksistere. Revet itu af naturlige kræfter - begravet under massive, skiftende klitter - er de elegante tårne enten blevet væltet eller splittet fra hinanden. Det er næsten som at besøge Rapture for første gang; et utroligt surrealistisk og skræmmende sted. Motorveje er dækkede med luksusbiler, en kæmpe turistbus flyder over med dyr bagage, skroget af en nedstyrtet jumbojet har kun overdådige drinks tilbage, og en enkelt liggestol med en udslået paraply står ensomt foran en horisont, der udelukkende består af et hav af sand.
Eventyret begynder på den førnævnte motorvej, et passende udgangspunkt for en primært lineær oplevelse. Spec Ops' kampssystem tillader dog nogen taktisk frihed indenfor overraskende behagelige rammer - en kløft mellem to skyskrabere, for eksempel, eller lobbyen af et ødelagt hotelkompleks. Spillets egentlige valg giver dig ikke direkte kontrol over plottet, men snarere selve tonen, og hvor meget du vil have, at spillet udforsker de moralske problemer, der opstår i en så tvetydig konflikt. Hvilken fange vælger du f.eks. at henrette i en magtsyg galnings vanvittige retssag? Er krigen bare forfærdelig på overfladen, eller dykker den dybere ind i menneskets psyke?
Taget i betragtning at spillet har været under udvikling i ret lang tid - og uden for offentlighedens synsfelt, siden en noget forvirrende E3 demo for nogle år siden - er Spec Ops velfokuseret: drevet af en rød, narrativ sløjfe, der binder korte, men effektive kampscenarier sammen, samtidig med at man drager længere ind i byen for at finde og redde Konrad, men også for at opdage, hvad han rent faktisk har lavet, efter at han gik sort.
Jeg tror, det bliver en tilfredsstillende shooter: Geværer rasler sultent gennem magasinerne, mens man tager kampen op imod tungt væbnede banditter og bander - fjender, der dramatisk bliver opløst i en sky af rød tåge. Stormgeværet er tilfredsstillende, og haglgeværet fjerner folks ben i en enkelt salve, hvis man er tæt nok på. Gears er den tætteste sammenligning, når man går fra cover til cover med en god følelse af vægt, men der er også en del Halo i spillets DNA - man kan holde to våben, og arsenalet er både simpelt, men også anderledes nok til at kunne definere hver eneste kamp.
