Silent Hill: Downpour

Tak til Eurogamer.se.

Siden successen med de tre første spil har Silent Hill kæmpet med at finde tilbage til det, som gjorde forgængerne så gode. Gang på gang er det mislykkedes, så det er med lave forventninger, at jeg sætter mig ned med en Dualshock 3 for at teste Silent Hill: Downpour.

Det ottende spil kredser omkring en fange, der overlever en bilulykke med en fangetransport. Han løber rundt uvidende om, hvem han i virkeligheden er, og det bliver ikke bedre af, at han jævnligt ser underlige syner.

Vi ved dog allerede, at han befinder sig i det sydøstlige Silent Hill - et område, som ikke tidligere er set i spillene. Udvikleren Vatra Games hævder også, at fortællingen er helt ny, og at den ikke kommer til at genbruge noget fra forgængerne.

1/8 Galleri

Forrige Næste Se alle ▸

Gyset er meget nærværende i den version, jeg har spillet. Lyden bliver mere og mere intens, mystiske og uforklarlige ting sker, mens jeg forsøger at finde en nøgle i en hus, der tilsyneladende er besat.

Til at begynde med er det dog mest billige kneb for at holde spændingen - for eksempel springer et husdyr pludselig frem fra et hjørne, som jeg ikke havde set. I mellemtiden fokuserer jeg meget på at finde de spor, der skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre, for de dukker nemlig ikke helt naturligt op i Silent Hill: Downpour.

Det sker ofte, at jeg bliver nød til at rådføre mig med de andre anmeldere, der spiller samtidig med mig for at finde ud af, hvad jeg helt præcis skal gøre for at starte en kædereaktion af hændelser. Til sidst finder jeg et hjul, som skal drejes, og så begynder der at ske ting og sager.

Synerne kommer oftere og oftere, samtidigt med at rummet er ved at blive oversvømmet, så jeg må finde en måde at åbne den ene dør, før vandniveauet bliver så højt, at det kommer i kontakt med elkablerne og slår mig ihjel.

Jeg døde et antal gange, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre. Er det fordi jeg er for dårlig, eller er leveldesignet så dårligt, at man skal gætte sig frem til løsninger? Heldigvis er spillet gavmildt med savepoints, så jeg ikke behøver at starte for meget forfra.

Efter at problemet med oversvømmelsen er overstået, begynder jeg at se seriøst mange syner - et væsen dukker frem, og jeg indser straks, at jeg bliver nødt til at flygte for mit liv, før det fanger mig. Samtidig spøger det i mit hoved, hvilket gør, at det er svært at undvige fysiske forhindringer i den tilsyneladende uendelige korridor.

Efter nogle flere dødsfald lykkes det mig at komme ud, men så er demoversionen ovre. Jeg er ikke helt overbevist om, at det her er vendepunktet for Silent Hill, men gyset er der helt sikkert, og hvis Vatra Games får løst problemerne med at komme videre i spillet, kan det godt gå hen og blive et godt gyserspil.

I og med at Silent Hill: Downpour blev forsinket (fra efteråret til marts 2012), føles det som om de måske har opdaget nogle ting, der skal finpudses. Spilseriens skæbne befinder sig i deres hænder.