Borderlands handlede om at skyde ting. Jo da, der var interessante våben at affyre og varierede mål at skyde på, men i bund og grund er det dét. Borderlands 2 handler stadig om at skyde, men denne gang er der meget mere i det. Den smukke verden, de kreative elementer, spillet er sat sammen af, og den fjollede humor sigter efter at fylde endnu mere på den skabelon, som forgængeren skabte.
Demoen begynder med vores karakter, den nye Gunzerker klasse, i et vinterlandskab. Det blege blå landskab, sløret af hylende vinde og snefnug, ligner mere det vandfarvede vidunderland fra Okami end Borderlands brune ødemark. "Tænk en gang, nye farver" griner Steve Gibson fra Gearbox, som afvikler demoen. Der er en historie, der handler om at redde din ven, i denne mission, men det er mindre vigtigt. Det handler om at overleve.
Hvor kulden i sig selv ikke ser ud til at have nogen fysisk effekt på dig, så viser faren sig hurtigt i form af nogle afskyelige væsener kaldet Bullymongs, der popper ud frem af isen. Et bundt arme, klør og pels, der springer rundt som forvoksede frøer, mens de samler alt op, de kan få fingre i, for at kaste det efter dig, blandt andet stalaktitter, biler, mennesker og sågar helt uskyldige snebolde. Bemærk at dette stadig er tidligt i spillet, længe før truslerne eskalerer fra folkeskolefjollerier til astronomiske angreb.
Efterhånden som vi får elimineret de der Bullymongs, bliver vi præsenteret for nogle nye våben. Først er der Tediores, som Gibson refererer til som "Walmart af våbenfabrikanter". De er brug-og-smid-væk, så i stedet for at tømme et magasin og genlade, så smider du dem ud og griber et nyt. Hvis det tomme hylster rammer en fjende, eksploderer det og "fryser" dem i nogle sekunder.
Næste våben er en bandit assault rifle, en dingenot sløset kastet sammen af farvede bolte og møtrikker. Det kluntede design skyder svage kugler, men deres magasiner er enorme, så du kan sprøjte dem ud uden at løbe tør for ammunition.
Efter de prøvelser er overstået, tager vi en tur i et jeep-agtigt køretøj. Jeg fik ikke lov til at styre selv, men Gibson lover at styringen er bedre end i Borderlands, og at de ikke stopper fuldstændigt, hver eneste gang man støder ind i en fjende.
For at demonstrere dette, kører demorepræsentanten nogle små fjender over, som flyver op over motorhjelmen, men vi kører videre uden så meget som at udveksle forsikringsinfo. En anden ændring af køretøjerne er, at de nu har plads til fire spillere; tre kan skyde, mens den sidste sidder bag rattet. Men den vel nok største forbedring i forhold til transport og navigation er, at der nu er et mini-kort, som helt uforståeligt manglede i originalen.
UI'en er også forbedret i menuerne. I split-screen skal du ikke længere scrolle sidelæns i menuer og inventory. Der går ikke længe, før vi finder en lejr fuld af banditter. I modsætning til forgængeren reagerer sårede fjender i Borderlands 2 på deres skader, og man ser ofte, at de bliver slået til jorden, vakler eller bliver helt lammede. Der er stadig en sær afstand mellem det, at du skyder dem, og deres lydløse rykvise reaktioner, men forbindelsen mellem dine kugler og deres kroppe er i det mindste et skridt fremad.
