WW2 study sim fra Eagle Dynamics

Jet-eksperterne går propelvejen.

I en pressemeddelelse afslører Eagle Dynamics, der er delvist ejet af The Fighter Collection, at der i løbet af 2012 kommer en ny flysimulator i deres Digital Combat Series.

Navnet er DCS: P-51D Mustang og betyder, hvis man ikke er helt hjemme i den sidste store krig, at det nye fly bliver et amerikansk propelfly fra 2. Verdenskrig. Mustang-flyet var et langtrækkende eskortjagerfly der primært blev brugt til at eskortere allierede bombefly på missioner langt inde over Tyskland. P-51D er kendt for dets fremragende manøvredygtighed.

Se de første 10 billeder fra spillet her.

DCS serien er kendetegnet ved at den kun omhandler fly som Eagle Dynamics har kunnet få indgående ingeniørmæssigt kendskab via for eksempel fabrikken (som det var tilfældet med Black Shark) eller gennem samarbejde med det amerikanske luftvåben (som med A-10C). Uden den typer samarbejde kan flyet ikke simuleres i den høje detaljegrad som serien er kendt for.

The Fighter Collection, der udgiver Eagle Dynamics spil, ejer en større samling fly fra 2.Verdenskrig, bl.a. et af de få operationelle Mustangs.

Det fremgår i skrivende stund ikke i hvilket miljø Mustang flyet skal flyves i, om det bliver et historisk korrekt område, som Europa med historiske 2. Verdenskrigs missioner, eller om flyet skal flyves over det eksisterende terræn i Georgien i en eller anden form for nutidig setting.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!