Blockade Runner Preview
I rummet kan ingen høre dig bygge dit eget 2 kilometer lange rumskib...
Blockade Runner er et ambitiøst multiplayerspil fra de seks søskende bag indie-foretagendet Zanmgt. Spillet at bygge sine egne rumskibe, flyve dem sammen og helt overordnet skabe sin egen verden, som man kender det fra sandkasse-imperium-byggere som Eve-Online og det kommende Salem. Men de to ungersvende, der laver det, bedyrer, at det bliver nærmere Diablo med dets kooperative gameplay end et savlende asocialt og amoralsk pvp-univers som Eve.
Der er tale om et rigtigt indiespil, og finansieringen af det foregår da også på den mondæne pay-as-you-play-måde, man har set Notch og andre gøre med så stor succes. Blockade Runner kan lige nu købes for €10, eller downloades gratis - og når det engang er færdigt, midt-slut 2012, kommer det til at koste noget mere.

Spillet handler om rumskibe, om at flyve rumskibe, bygge dem og rejse fra solsystem til solsystem. Det er set før, men det her er alligevel unikt, selvom jeg ikke kan påstå, at jeg helt kan finde ud af det.
Rent grafisk er vi da heller ikke langt fra den prominente svenskers mesterværk. Ved første øjekast drejer det sig om en mutant i familien af den omkringsiggribende LEGO-æstetik (også kaldet voxel-grafik) der mig bekendt blev introduceret til den store mainstream af Minecraft. Mig selv og mig kan ikke helt blive enige om, hvad vi synes om den, men vi burde kunne lide det i betragtning af, at vi entusiastisk skriver under på 'less is more' princippet i computerspilsgrafik.
Spillet handler om rumskibe, om at flyve rumskibe, bygge dem og rejse fra solsystem til solsystem. Det er set før, men det her er alligevel unikt, selvom jeg ikke kan påstå, at jeg helt kan finde ud af det. Men her er, hvad jeg på nuværende tidspunkt kan fortælle: Alt er bygget med klodser. Klodserne har forskellige genskaber, og med den rigtige sammensætning af klodser kan man bygge sit eget rumskib, gå rundt i det, uden om det, oven på, under det, flyve det og skyde på andre rumskibe... Og der er asteroider og rumstationer (der også skal bygges)...
Potentialet for Blockade Runner er helt psykotropisk. Skibene skal bygges med utroligt høj detaljegrad, og der skal således lægges elektriske ledninger ind i dem, iltforsyning, kanontårne og meget mere for at få det hele til at fungere. Ideen er, at avancerede skibe, som krydsere og den slags, kræver mere end én avatar for at flyve effektivt. Men kan man nøjes med et lille skib, er det muligt at flyve det alene. Alternativt skal man lære at løbe meget hurtigt.

Hvem kan sige nej til en gang gratis SciFi-sandkasse?
Helt overordnet er det her et spil, der tænder en gammel sci-fi freak som undertegnede langt mere end Minecraft med dets lidt grind-agtige fokus på… mining. Direkte adspurgt siger udviklerne at jo, der bliver mining i spillet, men eftersom fokus er på at flyve rumskibe, vil det fylde meget mindre.
Og legoklodsgrafikken? Less is more. Virkelig. Det fungerer forbløffende godt allerede nu i alfa-udgaven.
Blockade Runner er stadig under udvikling, så man skal ikke lægge sig helt fast på, hvordan den endelige udgave bliver, men der er sågar tale om, at man senere kan lande på planeter også, og udover rumskibene lover spillet også et robust first person gameplay med pew pew, hvis det er det, man er til.
Man kan købe spillet i dets udviklingsform eller downloade det gratis. Og gratis er da klart et godt argument.
Du vil måske også synes om...
-
Crusader Kings II Anmeldelse
-
Final Fantasy XIII-2 Anmeldelse
-
Kingdoms of Amalur: Reckoning Anmeldelse
-
Dagbog fra Crusader Kings II
-
Fra Minecraft til LEGO - Et spilunivers materialiseres
-
De mest solgte spil i uge 6
-
Hvor er vores anmeldelse af PS Vita?
-
45 procent bedre ydelse i Skyrim med GeForce 275.93 driver
-
Street Fighter X Tekken Preview
-
IO åbner nyt studie i København
-
Tribes: Ascend åben beta datosat
-
Far Cry 3 Preview
-
TERA Preview
-
Sony søger patent på teknik i stil med Kinect
-
The Old Republic patch 1.1.4 info
-
Ridge Racer Unbounded Preview
-
Eurogamer.dk podcast #3
-
Borderlands 2 trailer markerer udgivelsesdato
-
SSX demo ude nu på XBL
-
Rayman Origins Vita Preview
-
Retro City Rampage Preview
-
Valve vil måske lave deres egen hardware
-
Næsten hver tredje med PS3 overvejer PS Vita
-
Angry Birds Space til marts med nye fugle og evner
-
Skyrim World Map app gratis til iPhone og iPad










Kommentarer (0)