The Darkness 2 Preview

Død og økser.

The Darkness II får ny udvikler og et nyt hemmeligt våben. Udvikleren er Digital Extremes, som tager over fra de ret undertippede Starbreeze Studios, og det hemmelige våben er: Farve.

Farve, siger du? Ofte mangler den faktisk i moderne shootere, og når den pludselig er tilbage, indser du, at du har savnet den. Digital Extremes har fortolket The Darkness' tegneserieoprindelse som en undskyldning for at male dets levels med søer af blå, grøn og rød. Når man ser spillet i bevægelse, får man lyst til at prøve det. Det kan farve gøre for dig.

I singleplayer er nogle af de store ideer firehåndsvåben (det var vel uundgåeligt) og Nolan North (ditto). Men det må vi snakke om en anden dag. I dag taler kun om multiplayer. Helt specifikt taler vi om vendetta, en separat firespillers coop-kampagne, der løber paralellelt med Jackie Estacado's eventyr i hovedhistorien. Vendettta's korte skydeglade missioner lader dig godt nok ikke føre firehåndsvåben, men i det mindste kan du vælge mellem fire klasser - og de er grundlæggende set afstand, nærkamp, healer og tank - og fire forskellige specielle våben, der alle er ladt med mørkets kraft. Se det er en sætning, man ikke siger tit nok til dagligt. Ladt med mørkets kraft...

2

John Romero? Er det dig?

Klasserne er forklædt som et udvalg af latterlig brede stereotyper. Jimmy Wilson er skotten og tanken, og hvis man ser bort fra øksen, ser han ud, som om han burde spille dart et eller andet sted eller i det mindste forsøge at stoppe en dartpil op i næsen på en eller anden. Shoshanna er en Israelsk dame fra Special Force, der har en shotgun, der er så kraftfuld, at hun har besluttet sig for at give den sit eget navn. Inugami er samurai, selvfølgelig, og han har en dejlig katana, han kan skære i folk med, og så er der JP Dumond, en Afro-Amerikaner med en rar stemme, der for en gangs skyld er godt indspillet. Ok måske ikke alligevel: tilsyneladende er han voodooekspert. Uff.

Bortset fra den velmenende ufølsomhed har alle klasserne noget kørende for sig selv. Hver karakter kan rode rundt med enten et udvalg af standardvåben, hvor venstreknappen fungerer som sigtekorn, eller vælge at ofre præcision til gengæld for en mini Uzi - den er ikke så kær, som den lyder - og noget specialudstyr. Jimmy Wilsons mørke økse er en øjeblikkelig favorit. Man kaster den ved et tryk på den ene knap og kalder den tilbage med et tryk på den anden. Det betyder, at hvis man missede målet første gang, har man en chance for at fange det på vej tilbage og give skade samtidig med, at man hiver dem indenfor rækkevidde af skydevåben.

Inugami's sværd er heller ikke dårligt, idet man enten kan stikke eller hugge, og begge moves giver en våd følelse, der normalt ender med, at nogen mister lemmer. Dumonds voodoostav ligner en enorm slikkepind med et kranium på, og den kan hive fjender ud af dækning og holde dem svævende i luften - klar til at blive smadret af en coop-partner - mens Shoshanna's shotgun, Nattens Arm, sender angribere flyvende over fortovet i en krudtfyldt eksplosion af dæmonisk ondskab.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!