World of Warcraft kæmper bestemt ikke for at overleve. Blizzards onlineverden bevæger sig snart ind i sit syvende leveår med samme totale dominans over genren som dengang spillet gjorde sin landgang.
Men for hvert år, der går, stiger presset - sidst fra store rivaler som Star Wars: The Old Republic, en horde af free-to-play-titler og adskillige communities af andre populære onlinespil, fx League of Legends, Mincraft og diverse andre, hvor millioner af spillere lægger vejen forbi dagligt.
Blizzard har gjort sit for at holde det biologiske ur stangen. De har konstant lavet om på mekanikken og historiefortællingen, mens en aldrende motor har forsøgt at fremvise smukt og livligt artwork for sit publikum. Efter at WOW nåede sit kreative klimaks med udvidelsespakke nummer to, Wrath of the Lich King, oparbejdede de styrken til at genskabe hele universet med sidste års Cataclysm. Et gigantisk stykke arbejde, der fremstår som en unik bedrift indenfor videospil.
Pandaren kan ikke blive druids, da bjørne ifølge Blizzard ikke kan lave sig selv om til bjørne.
Men selv det kunne ikke afholde tiden fra at gå sin gang. Efter en puster havde WOW-spillerne atter nået maxlevel og stillede sig igen i kø for at få en ny ration opgaver på battlegrounds, raids og dungeons. Det velkendte grind var blevet for meget. Deres misfornøjelse blev ytret i endnu en runde grådkval om dungeonsværhedsgrad, der i bund og grund dækkede over noget meget værre. De kedede sig.
Reaktionen på den næste udvidelsespakke, Mists of Pandaria, som blev vist frem til BlizzCon-messen, har derfor været en blanding af overraskelse og undren. Den viser en ny race af kung-fu-kæmpende pandaer, Pandaren, som render rundt i en kinesisk, tegneserieinspireret verden med kaniner og aber. Kampe mellem kæledyr er også ankommet i bedste Pokémon-stil, og spørgsmålet rejser sig, om det er svaret på utallige hardcoregamers krav?
