Star Wars: The Old Republic Anmeldelse • Side 8

10 sider om alting i hele galaksen.

Kan man levelle ved at lave ting, som ikke direkte er en mission á la "fra punkt A til B, slagt den og den fjende"? Kan man stige i figurlevel uden at følge historien - vil det give mening ikke at følge sin historie? Og er indtrykket, at en klasses historie er fastlagt, fuldt kronologisk, eller kan spilleren influere retningen?

Janus Hasseriis: Der er experience points for at besøge nye områder og Space Combat, men begge dele kræver, at man opnår et vist level, så nej som udgangspunkt kan man ikke få en level 50 character uden at slå monstre ihjel. Teoretisk set kan man godt springe sin historie over, i hvert fald efter noget tid, men det ville være at snyde sig selv for spillets bedste del. Historien ligger tilsyneladende ret fast, men der er vist ingen, der helt konkret har kunnet eller villet svare på, om man reelt kan påvirke sin klasses historie væsentligt.

Star Wars: The Old Republic - 13 min gameplay

Mikkel Zangenberg: Det er helt muligt at klare sig igennem spillet uden at gennemføre historien I hvert fald efter et sted, der nok ligger omkring level 15-18. Dog synes jeg ikke, det giver nogen mening, da de klart fedeste øjeblikke forekommer i class-storylinen. Der er dog rigeligt med quests, som alle kan tage, og både PvP, Flashpoints, Warzones og især Space Combat kan bruges som en måde at levelle på. Det bør lige nævnes, at man får adgang til sit rumskib ved at lave class quests, så hvis man gerne vil prøve den del af spillet, bliver man nødt til at lave i hvert fald nogle class quests.

7

Kort over Anchorhead som set gennem spillets Mission Tracker.

Hvordan er serverstabiliteten her nogle uger efter lanceringen?

Janus Hasseriis: Ganske, ganske fin. Efter lidt tid med kø på serverne er der nu altid direkte adgang, og jeg har kun oplevet at blive smidt af meget få gange.

Mikkel Zangenberg: Jeg synes, den er god. Køerne ved login er også væk, hvilket var meget irriterende lige ved lanceringen. Jeg spiller på en RP (rollespil) server, og dem er der kun 2 af. Så i starten var der stort tryk på dem. Derudover synes jeg i øvrigt, at den her lancering har været uforskammet smooth. Der har slet ikke været samme niveau af gamebreaking fejl, eller servere, der gik ned, som jeg har oplevet i andre MMO'er.

Hvad har den mest interessante og opslugende oplevelse været i spillet indtil videre?

Janus Hasseriis: Mit første Flashpoint, som varede betydeligt længere end forventet, og jeg var tvunget til at lade kæresten vente ved spisebordet, mens maden stod og blev kold. Og så i det hele taget at begynde at regne "systemet" ud. Hvordan hænger Crew Skills sammen, og hvad er det, jeg kan med dem? At opdage, at Space Combat har flere niveauer, og selv i gentagelsen, er rigtig sjovt.

Mikkel Zangenberg: Den sidste halvdel af første "Kapitel" af min Jedi Consular's historie. Nu uden at ville afsløre noget så synes jeg, at den var fed. Den var nærmest ikonisk på valgene imellem det gode og det onde.

Kommentarer (9)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!