Mere info om Wii U inden E3

Nintendo vil vise maskinen frem inden juni.

Sommerens E3-messe den 5.-7. juni i Los Angeles bliver ikke det eneste sted, hvor Nintendo viser sin nye Wii U-konsol frem for offentligheden.

Det fortæller Nintendos amerikanske chef, Reggie Fils-Aime, i et nyt videoklip på Spike TV i forbindelse med ugens CES-messe.

Wii U - Demonstration video [E3 2011]

"Vi kommer med nye oplysninger igennem hele året. Jeg synes ikke, man kun skal glæde sig til E3, for der kommer der næppe ret meget nyt," udtaler Fils-Aime.

På denne uges CES-messe var Wii U på udstilling, men det var ikke i en endelig model svarende til den, vi kan forvente på markedet. Ej heller var der nye titler på podiet ud over dem, vi så til E3 sidste år.

Reggie Fils-Aime oplyser senere i interviewet, at der ikke er oplysninger om en dato, prissætning og launchtitler på nuværende tidspunkt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!