Inden du træder ind i det kommende reboot af Syndicate er det absolut vigtigste, at du øjeblikkeligt glemmer alt om det oprindelige spils gameplay, univers og mekanik. Alle de gode, gamle mindre skal ryddes af vejen før du kaster dig over Starbreezes udgave af spillet. For nogen vil det ikke være let at tvinge en klassiker ud af hovedet, men lykkes det, træder du ind i et spændende koncept uden at blive skuffet. Husk på, at Starbreeze er et firma, man typisk forbinder med storslåede spil. De bragte os dystre og meget gennemførte spiloplevelser med Riddick og The Darkness, og det har de tænkt sig at fortsætte med Syndicate.
Sådan kan ens oplevelse af Syndicate rammes ind efter en omgang single- og multiplayerspil. Starbreeze har vitterligt sat sig for at levere intelligent og makaber underholdning på én og samme tid. Det rammer en fin balancegang mellem holdets egne visioner, gamernes forventning og håbet om store salgstal fra de bonede direktionsgange. Det handler om at blande god, gammeldags pistolskydning med gadgets og finesser. Tag Riddicks nærkamp og The Darkness' fangarme og du har en fornemmelse af, hvordan Syndicate former sig.
Når Syndicates hovedkampagne starter op, er du og din AI-partner sendt afsted for at røve et stort, multinationalt selskab. Din partner fortæller dig historien om deres gøren og laden, mens I rykker ned langs lobbyen, skyder intetanende receptionister og generelt lægger an til en kedelig dag på kontoret for selskabets ansatte.
På sin vis ligner spillet en automatiseret shooter, lad os kalde det en Deus Ex-klon, men volden er mere direkte og henlagt til at skyde dine modstandere i store, velproportionerede klumper. Undervejs kaster spillet et par puzzles ind, bl.a. at du napper chips, hver gang du skyder bestemte mennesker i hovedet. Hver person i Syndicate har en chip i knolden, og får du adgang til en anden persons chip, kan du styre ham og naturligvis få ham til at gøre ubehagelige ting mod andre. En sådan erobring kaldes en "breach".
Igennem Syndikates kampagne møder du tre former for "breaches", som du løbende åbner op for. Først er der Suicide, hvor et uvidende offer kan skubbes ud over den mentale kant og tage både sig selv og alle nærværende personer i døden. I visse eksempler vil manøvren også åbne op for hemmelige døre, når den ramte person ufrivilligt interagerer med omverdenen.
Jeg farer nu videre i jagten på dén unikke chip, som banen handler om. Jeg bevæger mig akrobatisk henover mure, bestiger stiger og ventilationsgange, før jeg nedlægger mit bytte og hiver en chip ud af øret på ham på en lettere makaber måde.
Hver chip og al erobret teknologi giver dig mulighed for at opgradere din figur. Det er et system meget lig augmentationerne i Deus Ex, så du eksempelvis kan fokusere på skade, sårheling, fart og evnen til at erobre andre personers chips. Det kræver bestemt meget tid at sætte sig ind i, men som i alle andre spil betyder det taktik og strategiske elementer hele vejen igennem spillet.
