Gotham City Impostors Preview

Når Batman og Jokeren sover, leger deres rabiate fans ude i gaderne.

Gotham City Impostors handler om fanatiske fans. Fans, der, som det så ofte er tilfældet, er både lettere ustabile og meget tungt bevæbnet.

Det er en multiplayer online shooter i Batman-universet - men fordi Batman rent faktisk ikke kan lide at skyde folk, har Monolith, udviklerne, været tvunget til at være kreative. Den løsning, de er kommet op med, er at tilbyde spillerne valget mellem to fjendtlige teams af hårdtslående vagtværn udklædt i billige kostumer og tynget af hjemmelavede gadgets og våben.

Med inspiration i de ægte superhelte og skurke kalder disse bander sig for 'Bats' og 'Jokerz', og de bruger deres weekender på at smadre hinanden i småstykker. Dette er, hvis du ikke allerede har bemærket det, udgangspunktet for et af de mærkeligste licenserede spil, som du vil komme til at se i lang tid.

1

Bat-fan til venstre - Hjemmesyet mørk læderjakke med gul tråd. Tjek! Bue og pil. Tjek! Joker-fan til højre - Klovne make-up i syrlig pallette. Hjemmestrikkede, fingerløse handsker. Tjek!

Uanset om du vælger at slås for de gode eller de onde, vil du ende med at ligne et medlem af et meget mærkeligt fodboldhold. Monolith har skabt et univers af uendelig skræddersyet idioti. Selv hvis du vælger de mest basale udklædninger og karaktertyper, er det meget usandsynligt, at nogen vil tro, du er en rigtig superhelt. Her handler det mere om tights, der er strukket til det yderste, ansigtsmaling, der er herlig amatøragtig og tykke kinder med skægstubbe og masser af rifter og sår. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan Batman ville se ud, hvis han var tegnet af Mad Magazine, så er det her spillet, du har ventet på.

Når det kommer til spiltyper, har Monolith valgt at gøre det simpelt: tre hovedbegivenheder kæmper om din opmærksomhed ved siden af en række levels, hvis primære formål er at lære dig de grundlæggende regler. Den første begivenhed er deathmatch, og det taler vel ligesom for sig selv. De to andre, Psyche Warfare og Fumigation, er også ret lige ud af posen. Den første er en Capture the Flag variant, og den anden er en slags Control Points.

Begge typer kommer dog med anarkistiske DC Comic-elementer. I Psyche Warfare slås man om kontrollen med et batteri, som man skal bruge til at oplade et tankekontrolsapparat med, og det, når det er opladt, demoraliserer de andre og tvinger dem til at tabe deres våben og nøjes med melee-angreb i nogle minutter. Fumigation handler om at indtage og holde en serie gaskanoner, der løbende fylder luften med nervegas.

Gotham City Impostors - Trailer [E3 2011]

De levels man har set indtil videre er små, men indviklede. De blander indendørs og udendørs rum med en hel del vertikalitet, altså højde, og de er bygget omkring bløde, runde designs, der skaber en hurtig omsætning, når først dræberiet og respawningen starter.

Ace Chemicals føles som det bedste af de to med en to-etageres fabriksbygning, som man kan skjule sig i og en strøm af lysende giftigt skidt, der hober sig op udenfor. Når det er sagt, så er Docks heller ikke dårlig. Det er en samling varehuse og gyder, der er perfekte til baghold.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!