66 mio. Xbox 360-konsoller på verdensplan

18 mio. Kinect-maskiner udsendt.

Microsoft har i forbindelse med Consumer Electronics Show udsendt en række nye salgstal for Xbox-divisionen.

I skrivende stund er der solgt 66 mio. Xbox 360-konsoller på verdensplan. Der er tale om et samlet tal for alle afskygninger af konsollen, og Microsoft har ikke uddybet, hvor stor en andel, den nye Xbox 360 Slim dækker over.

Xbox Live har 40 mio. abonnenter, hvoraf det ikke er oplyst, hvordan fordelingen er mellem guld- og sølvabonnenter.

Xbox Kinect er udsendt i 18 mio. eksemplarer på verdensplan. Det vides ikke, om antallet af solgte eksemplarer er i samme boldgade.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.