Eurogamer.dk

Achtung Panzer: Operation Star - Sokolovo 1943 Anmeldelse

Ekstra lektion.

Spil er gode til at transportere dig væk i tid og sted. Og dem, der er bedst til det, får typisk de højeste karakterer af anmelderne - uanset spillenes øvrige meritter. For nogen skal der en god gang Heroes of Might and Magic til at gøre det, for andre et godt spil Zelda. For mig er det historie. Ikke historier, men historien. Og er krigsspil ikke netop det? Historiske vignetter, tidsmaskiner, der underholder og underviser. Achtung Panzer-serien er blandt de bedste af slagsen.

De ufrivilligt hemmelighedsfulde spiludviklere fra Ukraine, Graviteam, har udgivet en ny udvidelse til Achtung Panzer: Operation Star, kaldet Sokolovo 1943.

4

Sokolovo og det nye operationelle system. Bemærk aktionpunkterne i hver 1x1 km firkant.

Slaget om Sokolovo i 1943 burde have været en skovtur for tyskerne. Den berømmede 6. Panzerdivision satte 2400 soldater, 50 kampvogne og tyve andre pansrede køretøjer ind på at komme over Mzha floden i nærheden af den lille landsby Sokolovo. Over for dem var Sovjetunionens første udenlandske kontingent soldater: en bataljon tjekkoslovakiske tropper, omkring 350 mand med to usle 45mm antitank kanoner. Men noget gik galt for tyskerne, og stik imod alle forventninger, inklusiv deres egne, holdt tjekkoslovakkerne Sokolovo. De mistede halvdelen af deres mænd, og selvfølgelig de to 45mm antitank kanoner, men de holdt byen, og tyskerne tabte 19 kampvogne og flere hundrede soldater. Den tjekkoslovakiske chef for bataljonen hed Ludvik Svoboda, og han blev siden hen præsident for Tjekkoslovakiet og fik, som den første udlænding, den højeste sovjetiske udmærkelse, Sovjetunionens Helt, for indsatsen i Sokolovo, men det er en helt anden historie. Eller rettere, en lille vignet, når de er bedst.

Nogle krigsspil er mere end matematiske modeller over granaters ballistik og rækkevidden på en 76mm kanon. Sokolovo er et af dem. Det emmer, i endnu højere grad end sit ophav i Achtung Panzer: Operation Star, af tid og sted. Det er et spil, der flytter dig tilbage til krigen, tilbage til Østfronten og kulden og vinden, der hyler om natten. Opskriften er noget med de vidtstrakte landskaber, der føles ægte på en helt anden måde end for eksempel Combat Missions overbelyste sandkasser, og noget med lyset, der altid falder på en formidabel måde.

3

Tjekkoslovakisk infanteri har gravet skyttegrave langs kanten af den lille skov. Nu venter vi bare på tyskerne.

Spillet er stadig designet efter nogle subtilt anderledes principper end de fleste vestlige spil. Jeg har tidligere brokket mig lidt over interfacet i APOS serien, men det trækker jeg nu tilbage. I realiteten grundede kritikken mere i, at den var usædvanligt (og usædvanlig dårligt dokumenteret) end i dens effektivitet. For har man først mestret det, hold Z for at flytte kameraet med musen, og det er lynhurtigt, selvom landskaberne er store, og hold C nede, bevæg musen, du drejer rundt, er det svært at komme tilbage til Combat Missions glacialt langsomme grafikmotor.

Normalt kan det være tricky at anmelde ekspansioner til spil. For det meste ændrer de ikke noget særligt i det grundlæggende gameplay, hvorfor de for det meste bliver til nyheder her på sitet og ikke deciderede anmeldelser, men Graviteams sidste udgivelse, udover at der er nyt indhold i form af en ny kampagne og et nyt kort, ændrer også fundamentalt spillets operationelle fase.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...