Derfor hader jeg... The Elder Scrolls V: Skyrim

Den uendelige historie.

Jeg har aldrig gennemført et Elder Scrolls-spil. Aldrig.

Netop som jeg indser det faktum, lander Skyrim som en anden frelser, der skal redde mig fra mine synder. Jeg er på afveje som RPG-fan, og nu skal jeg rettes ind, tænker jeg, men inderst inde ved jeg godt, at det aldrig sker. For hvor fantastisk Skyrim end er, så kommer jeg aldrig til at opleve glæden ved at redde et kongerige i forfald. Jeg kommer aldrig til at se rulleteksterne trille henover skærmen.

4

En verden af koncentrationsbesvær.

Det er jo egentligt ret ynkeligt. Jeg er Dragonborn, jeg tæsker nærmest drager med de bare næver og spiser dem til morgenmad. Fanger de mig på en dårlig dag, så har jeg heldigvis en lejesvend, der kan svinge et sværd eller levere pletskud med pil efter pil. Jeg burde ikke have nogen som helst problemer.

Men det har jeg. Store problemer.

Jeg kan nemlig ikke tage mig sammen til en dyt, når jeg tager mine spæde skridt i Skyrim. Jeg går rundt og plukker komplet ligegyldige blomster og indsamler svampe, som om jeg er på vej til rave i Whiteruns helt egen technostue. Jovist kan man da bruge dem til det, de fine folk kalder alkymi, men så skal jeg jo til at sætte mig ind i, hvordan det hænger sammen, og det kræver koncentration.

Uh, se! En drage!

3

Og så sagde hun ''bla bla bla''

Koncentration er ikke min stærke side, i hvert fald ikke når jeg får frie tøjler. Folk prøver at fortælle mig, at Skyrim er på randen af åben krig, men det eneste, jeg kan samle tankerne om, er, om dagens udfordring skal bestå i at drage mod øst, vest, nord eller syd.

Det er ellers ikke fordi, at de folk, jeg støder på rundt omkring, ikke prøver at vække min indre heltinde til live. De snakker og snakker, som om de er blevet ramt af munddiarre. Elver bliver udsat for racisme, børn brændes ihjel, og politiske overhoveder lægger skumle planer. Det er alt sammen meget fint, men når jeg først indleder mig i en samtale, så adskilles mit neurologiske samtale-center tilsyneladende fra min ellers logiske tankegang. Selvom jeg vist nok lige har fået fortalt, at jeg er den udvalgte, så flyver tankerne af sted for i sidste ende at fremhæve citater som "bitch, please" eller "er vi snart færdige her, så jeg kan komme hjem og indrette mit nyindkøbte hus?"

Kommentarer (11)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!