Codemasters har skudt tilmeldingen til F1 Online-betaen i gang.
Alle interesserede kan gå ind på F1OnlineTheGame.com og registrere sig som bruger, hvis de vil have adgang til den snarlige, lukkede prøveperiode på F1-spillet.
F1 Online bliver et free-to-play-spil med både racing- og managementelementer, hvor samtlige biler, racerkørere og baner fra Formel 1 er til stede. Codemasters arbejder internt med projektet og forventer, at den endelige udgave er klar i første kvartal af 2012.
I første omgang vil spillet indeholde multiplayervæddeløb, Grand Prix-events og forskellige challenges og tidskørsler. Der er selvfølgelig leaderboards og Facebook-forbindelser.
Som led i MMO-elementerne kan du skabe dit eget hold og arbejde med både budget, udvikling og mandskab.

