Eurogamer.dk

Halo: Combat Evolved Anniversary Anmeldelse

Spiller det stadig i HD 10 år senere?

2

Master Chief er tilbage i et finere sæt af det same tøj, han havde på i Halo: Combat Evolved på Xbox for 10 år siden.

Det er lidt underligt at skulle gå tilbage og anmelde et spil som Halo. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har spillet det originale Halo og alle efterfølgerne en del. Så jeg er måske en smule forudindtaget, og samtidigt er det ikke just hver dag, at man oplever at et spil bliver genudgivet efter 10 år med opdateret grafik, men med selve gameplayet så godt som uændret. Hvilke kriterier skal man bedømme det på?

Efter Bungie blev løsrevet fra Microsoft Game Studios, skabte Microsoft 343 Industries specifikt til at håndtere deres Halo franchise fremover. Udover tidligere ansatte fra det hedengange Pandemic Studios har 343 Industries også fået nogle folk direkte fra Bungie, så forhåbentlig er Halo som serie i gode hænder.

Men det første spilprojekt fra studiet er altså dette remake, som er lavet som en fejring af 10-års jubilæet for Halo: Combat Evolved.

Og det er ikke så mærkeligt igen. Få spil kan prale med i dén grad at være synonym med sin platform og samtidigt sætte så kraftigt et præg på spilindustrien som helhed. Før spillede man Counterstrike eller Unreal Tournament på sin PC, efter Halo spiller man Call of Duty på sin konsol. Før slæbte man i spil som Doom og Quake rundt på hele sit arsenal af våben, efter Halo er det lige så almindeligt at være begrænset til to våben. Energiskjoldet, der lader op automatisk efter beskydning - eller en tilsvarende effekt -, er også gået hen og blevet industristandard. Og nå ja, så gik serien hen og blev en sand guldgrube for Microsoft.

1

Halo er stadig holdbart inde bagved den nye overflade.

Som nævnt har 343 Industries stort set kun ændret på grafikken i forhold til det originale spil, og det er så også gjort rigtig godt. Det er faktisk lidt overraskende, hvor meget der egentlig er sket på 10 år, og det er let at checke, for med et enkelt tryk på en knap kan man køre spillet i den oprindelige grafikmotor. Det er som om, at oplevelserne efterfølgende med især Halo 3 og Reach smitter af på de oprindelige minder. Desværre er den nye version så heller ikke helt perfekt; det er ikke helt så pænt som i Reach, og især de filmiske mellemsekvenser ser faktisk noget uddaterede ud.

Men når man er i aktion er det ikke noget, man tænker meget over, og det understreger så også bare, hvor godt resten fungerer. Et nyt lag maling, og det kunne næsten være et spil udgivet i år. Tempoet, stemningen og variationen er stadig en fryd at opleve. Der er noget særligt over de skift, der er fra rolige øjeblikke til hektiske ildkampe. Af et FPS at være har Halo faktisk utrolig meget variation. Der er sekvenserne, hvor man kører warthog eller scorpion tank og måske min personlige yndlingsbane, The Truth And Reconciliation, hvor man i ly af mørket sniger sig ind på de intetanende Covenant med en sniperriffel i hånden.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...