Assassin's Creed Revelations Anmeldelse

Megalomani i Konstantinopel.

Efter succeser som Prince of Persia, nok Tom Clancy titler til at fylde en middel stor skibscontainer og anmelderfavoritten Beyond Good and Evil, var der store forventninger, da Ubisoft anonncerede deres nyeste IP Assassin's Creed. Spillet selv blev af mange opfattet som lidt af skuffelse. Som en fantastisk god ide, der ikke helt blev eksekveret.

Til gengæld solgte Assassin's Creed fantastisk godt, og nu står vi altså med det fjerde spil i serien, hvor de tre seneste er blevet udgivet med at års mellemrum, lige op til julesalget. Selv sportstitler, som ellers har en god undskyldning for ikke at genopfinde hjulet hvert år, får en del kritik for den type udgivelsesstrategi. Så spørgsmålet er selvfølgelig: kan Assassin's Creed: Revelations levere en passende kombination af nyskabelse, der kan retfærdiggøre endnu en udgivelse til fuld pris, og gentagelse af den formel, der har sikret succes ind til videre?

Revelations er tredie gang at Ezio Auditore er hovedperson, men man får selvfølgelig også lidt tid med Desmond - ham gutten i nutiden, som udlever sine forfædres oplevelser som snigmordere gennem Animus maskinen. Og faktisk er der endda nogle sekvenser med den originale snigmorder Altaïr. Historien tager Ezio til Konstantinopel, som vi kalder Istanbul i dag, i jagten på nogle nøgler, der giver adgang til Altïrs hemmelige bibliotek. I Konstantinopel møder Ezio de lokale snigmordere, der byder ham velkommen i klubben, og fortæller lidt om de lokale politiske intriger.

Assassin's Creed: Revelations - Gameplay

For selvfølgelig er de nævenyttige tempelriddere også på sporet af nøglerne. Ikke nok med det, de har også ret stor magt i Konstantinopel, og kontrollerer lige frem store dele af byen. Desuden har de selvfølgelig også en finger med i spillet i det lokale politiske spil og Ezio finder snart sig selv i indirekte konfrontation med den gamle fjende. Både for at finde de skjulte nøgler, men også for at hjælpe de nye allierede.

Trods den fremskredne alder, er Ezio stadig lige så adræt og dødelig som tidligere, og man er hurtigt i gang med de sædvanlige aktiviteter som at kravle op i toppen af tårne, skygge folk, snigmyrde vagter og i det hele taget indsamle informationer. Men der er også nyt legetøj som den nye "hook blade", en blanding af en krog og en kniv. Først og fremmest gør den det muligt, at lave byens mange praktiske ophængte snore til svævebaner, og samtidigt gør den det muligt at nå lidt længere når man skal klatre og springe. Man har nu også adgang til at lave bomber af forskellige typer, både røgbomber og mere standard dødbringende bomber.

Det første spil blev kritiseret for at have en meget kort liste af forskellige ting man egentlig kunne lave, og den kritik har Ubisoft bestemt taget til sig. Udover de missioner, der driver historien frem, er der nu en et væld af mindre opgaver og ting man kan tage sig til. Byen er delt op i zoner, og disse kan være under enten snigmordernes eller tempelriddernes kontrol. For at overtage en zone, skal man finde tempelriddernes hovedkvarter i området, myrde lederen og sende et røgsignal fra det altid nærværende tårn. Når det er gjort, kan man restaurere små forretninger til banker, smedier eller skræddere. Disse giver en fast indtægt, og man kan selvfølgelig også handle der.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!