Konkurrence: Lav din egen bane til Project CARS

Få den bedste tid i en Eurogamer Caterham R500.

1

Her er den så, den blå Eurogamer-brandede Caterham R500 Superlight, som skal tæmmes i Hot Lap på Connecticut Hill. Den hurtigste bag rattet vinder en tur over til Slightly Mad Studios i London, hvor studiet vil hjælpe dig med at designe en bane, der kommer med i spillet.

Nu har du chancen for at få din egen racerbane med i den kommende racersim Project CARS fra Slightly Mad Studios.

Eurogamer og Slightly Mad Studios giver dig en chance for, sammen med teamet i London, at designe din egen racerbane til spillet.

Vinderen er den der kan køre Caterham R500 Superlight hurtigst rundt om Connecticut Hill banen i Project Cars. Konkurrencen startede officielt igår og slutter den 16. december.

For at deltage skal du registrere dig på Project Cars forummet som 'junior medlem' og downloade den seneste version af spillet. Et junior medlemskab koster 10 euro og giver dig udover konkurrencen ret til at spille Project Cars indtil det udkommer næste år. Man finder Eurogamer Hot Lap konkurrencen under events inde i spillet.

Project Cars er Slightly Mad's crowd-udviklede racer spil der bygger på deres ekspertise fra GTR2 og Need for Speed Shift spillene - læs mere om det her i vores Project Cars preview.

Konkurrencen løber fra 2-16 december.

Ingen medarbejdere fra Eurogamer eller Slightly Mad Studios kan deltage.

Hvis du bor i England betaler Slightly Mad Studios for rejsen og hotellet. Danskere må selv punge op for turen.

Eurogamer bestemmer sammen med vinderen, hvornår racerbanen skal laves.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!