Ifølge Bethesdas fora er den seneste patch - version 1.2 - til Xbox 360 og PlayStation 3 versionerne af The Elder Scrolls V: Skyrim ikke helt uden sine egne problemer. Blandt andet skulle den introducere nye bugs, som blandt ødelægger "resistance" og i visse tilfælde får drager til at flyve baglæns.
Drager der flyver baglæns er noncool.
Resistances er magiske forbedringer, som nedsætter skaden du modtager fra forskellige typer angreb. Et antal spillere har opdaget, at ikke nok med at resistances holder op med at virke for deres karakter efter patchen er installeret, holder det også op med at virke for alle NPCer, monstre og fjender i spillet. Så pludselig har en Fire Dragon eksempelvis ikke længere naturlig modstandsdygtighed over for ild.
Det er lidt pinligt for Bethesda, som siden lanceringen tidligere på måneden har arbejdet på at fixe forskellige tekniske problemer i alle versioner af spillet. På Xbox 360 har der været problemer med texture scaling. PlayStation 3 ejere har oplevet store fald i frameraten når deres save games oversteg 5MB i filstørrelse og på PC er der rapporter om at spillet fryser i længere tid i udendørs områder.
Vicepræsidenten for PR and Marketing, Pete Hines, har prøvet at imødekomme kritikken ved at skrive på Twitter: "Patches/updates tager lidt tid. Vi kan ikke vende det hele så hurtigt. Der er gået tre dage. Slap af, vi arbejder på det."
Det er prisværdigt så hurtigt Bethasda har udsendt opdateringer - den seneste patch kom kun 19 dage efter lanceringen, langt hurtigere end certificeringsprocessen normalt tillader. Men det er stadig skuffende, at så åbenlyse fejl ikke bliver fanget inden en ny patch bliver sendt ud til tusindvis af spillere.
Man kan vælge ikke at opdatere spillet på konsol, hvis man ønsker, men i så fald bliver man så udelukket fra at være logget på Xbox Live eller PSN samtidig med at man spiller spillet.
Småfejl eller ej, Skyrim er for nylig blevet kåret til Årets Rollespil i Eurogamer Danmarks bud på de tre bedste spil på tværs af 15 spilgenrer - læs artiklen Årets Spil 2011 for at få det hele med.

