I snart 30 år har Nintendos ikoniske maskot, Super Mario, trodset fysikkens love. Med en legende lethed er han sprunget frem og tilbage mellem rummets tre dimensioner, og oftere end ikke med succes til følge. Fra New Super Mario Bros.' bundløse kløfter til de kuglerunde planeter i Super Mario Galaxy, intet kan tilsyneladende sætte en stopper for den buttede blikkenslager med det veltrimmede moustache, når først han sætter i spring.
Med Super Mario 3D Land fortsætter Mario i samme høje tempo. Der nye bjerge at bestige, flere mønter at samle for ej at glemme en prinsesse at redde. Det er på en og samme tid et Mario-spil, der griber mod SNES-æraens mesterværker og Wii-generationens galaktiske udgivelser. Førstnævnte kommer bl.a. til udtryk i spillets banedesign, der er af den lineære type med obligatorisk flagstang forenden, sidstnævnte i måden, hvorpå Mario bevæger sig.
Super Mario 3D Land er beviset på, at stereoskopisk 3D kan bringe nyt liv til klassisk design.
Der er med andre ord tale om et 2D Mario-spil i logik, men med en 3D-styremåde, hvilket er et første for serien. En særegen kombination, der udelukkende lader sig gøre takket være Nintendos stereoskopiske 3D-teknologi. Den tilfører Svamperiget en dybde, som ingen fladskærm formår det, og tager os med ind bag dets snørklede natur. For første gang i seriens levetid kan man rent faktisk fornemme hulrummet i de grønne kloakrør lige så vel som fylden af Mario selv.
Samtidig danner 3D-effekten basis for ny spiltænkning, der udnytter begge dimensioners forcer. Mario må bevæge sig ind og ud af universet i langt større grad end hidtil, dette for at passere objekter og fjender på rette måde. Straks bliver man komfortabel med den ekstra dimension, om man vil, før Nintendos designere begynder at lege med ens opfattelse. Man risikerer, at kameraet pludseligt panorerer ud til et isometrisk perspektiv, hvorfor Mario begynder at forsvinde sporløst bag spillets geometri, eller der byttes rundt på for- og baggrund til stor forvirring, men også fascination, for spilleren.
Banedesignet, generelt, rammer højt niveau for et Mario-spil. Kreative indslag som platforme, der ændrer sig i takt med Marios egne hop eller musikkens rytme er muligvis ingen nyhed for Mario-kendere, men i kombination med den stereoskopiske 3D-effekt og et opdateret fjendegalleri, og man keder sig ikke et sekund.
Super Mario Land 3DS - Trailer
Banerne er også mærkbart kortere end i eksempelvis New Super Mario Bros., og der gemmes automatisk efter hver bane, hvilket går fint i spænd med spillets hjemsted på en håndholdt platform. En stor ros skal lyde til spillets tidtagning-funktion, der registrerer spillerens rekorder og herefter dele disse via 3DS-konsollens Streetpass-funktion. Super Mario handler i lige så høj grad om at mestre banerne, som det handler at gennemføre dem, og at kunne vise venner og andre bekendtskaber sine ekstraordinære evner som højtspringende blikkenslager er en sand fornøjelse.
Hvad man ikke finder af svagheder i spillets baner, finder man desværre i Marios bevægelsesmønster, der er 3D Lands største svaghed. Mario råder vanen tro over en række forskellige hop, heriblandt sit almindelige vertikale spring, samt sit side- og back-flip, og alle tilføres de en distance svarende til Marios nuværende hastighed. Dette intrikate sammenspil er blandt hjørnestenene i Super Mario-oplevelsen, men i 3D Land er det som om, at det aldrig helt spiller. Ofte finder man, at Marios hastighed oversættes til en ikke-passende springdistance, hvorfor det hænder, at man ufrivilligt ender i afgrunden og et liv fattigere. Det ligner ikke Nintendo at sjuske med Marios fysik på den måde, men ikke desto mindre er det netop her, at 3D Land kommer til kort.
Den underskønne Peach må igen se sig bøllet af ildspydende Bowser, men kun indtil Mario redder dagen. Deja vu?
Når det er sagt, er Mario stadig en overordentlig fornøjelig figur at tumle rundt med, og selv i spillets mest drilske situationer, holder styringen vand. Det hjælper også, at Marios medfølgende evner, der bl.a. tæller ildblomsten og vaskebjørnshalen, står stærkere end nogensinde før. Begge giver de Mario en ekstra fordel mod fjender og afgrunde, dette uden at være essentielle for fremgang. Det er rart at se Nintendo, for en gangs skyld, skære ned på antallet af evner, for i stedet at integrere dem stærkere i grundkonceptet.
Nok har Mario boltret sig i tre dimensioner siden midten af halvfemserne, men først med Super Mario 3D Land er de til at føle på. Den stereoskopiske 3DS-skærm giver ny dybde til Svamperigets kulørte univers og baner vejen for kreativt spildesign af høj klasse. Et vellykket Mario-spil, der trods sin kluntede fysik slår fast, at Nintendos maskot fortsat regerer den genre, han har pioneret gennem årtier.
8 / 10
