3DS-opdatering datosat

Ny firmware klar i december måned.

Nintendo bekræfter, at den næste systemopdatering af deres 3DS-konsol rammer Europa d. 8. december.

Opdateringen var oprindelig datosat i november måned, men blev tidligere på måneden udskudt uden videre grund.

Den nye firmware kommer bl.a. med 3D-optagelse, ny Streetpass-funktionalitet og mulighed for at overføre licensindhold fra en 3DS-konsol til en anden. Sidstnævnte er særdeles anvendeligt, hvis man f.eks. skifter sin konsol ud.

Derudover lover Nintendo en relancering af dere digitale distributionstjeneste, eShop, der indtil videre har døjet med en tung og uoverskuelig grænseflade. Dette skulle være fortid med den nye firmware.

Nintendos stereoskopiske 3DS-konsol har fået en hård medfart oven på lanceringen i foråret, hvor specielt manglen på software gjorde ondt. De seneste måneder har bedret situationen en smule, bl.a. med udgivelsen af The Legend og Zelda: Ocarina of Time samt Super Mario 3D Land.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!