Eurogamer.dk

Årets RTS

Vi udnævner årets bedste spil i hver genre.

ÅRETS REAL-TIME STRATEGISPIL

1. Total War: Shogun 2

16

Her ses resterne af en deling bueskytter, som blev redet til som uskyldigt forårsgræs af en plade let kavaleri...

Kristian West skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Mulighederne for twistet diplomati, spionage, hemmeligt politi og snigmord udført af ninjaer ligger alt sammen og ulmer under overfladen på hver en daimyos stenansigt og hårdt opsatte hårknold, det polerede og frygtløse image, som er hans hærs umiddelbare gudebillede. Ære er alt, men midlerne til at opretholde den er mange flere end blot at tage et nederlag med øjenæblerne rettet mod en regn af flammeopslugte pile. Hvis du derimod konsekvent behandler omgivelserne som et svin, har du snart ingen allierede, ingen venner - og uden venner, ingen handelsaftaler, dermed færre indtægter, en svagere hær og kort efter er din klan blot en skildpadde uden skjold klar til at blive skåret om til senet sushi. Eller sprængt af det hårde alfa-strike fra ninjakrigernes entré-angreb som de kommer ud af stealth få meter fra modstanderens afventende tropper - et godt eksempel på, hvordan CA har skruet på alle knapper og forsøgt at brede alt øvrigt spil ud på akserne, på trods af stædigheden i at køre med samme gamle grundmotor.

2. Warhammer 40,000: Dawn of War II - Retribution

17

Et styks ork, størrelse stor. Humør: Ekstremt præmenstruel.

Jacob Herold Nielsen skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Retribution er bygget op omkring Relics helt egen Real Time Strategy-formel, der er rykket væk fra den klassiske metode, hvor du bygger bygninger, der spytter tropper ud. I de seneste udgaver af Dawn of War-spillene har der været mere fokus på små grupper af enheder med nøglefigurer, der kan opgraderes mellem banerne, og det er der ikke pillet mærkbart ved i Retribution. Hver race har en hovedperson, og tre pladser til enten andre hovedpersoner eller et udvalg af enheder, der bliver større, jo længere du kommer. Relic har tilmed lånt lidt fra diverse onlinerollespil,og indført et såkaldt drop-system, hvor der dumper nyt og spændende udstyr ud af fjenderne på banen, som tropperne så kan udstyres med mellem banerne. Det kan være alt lige fra et sæt granater til en kraftigere laserkanon - og dette varierer selvfølgelig alt efter hvilken fraktion, der er valgt.

3. Tropico 4

18

Tropisk paradis, eller bananrepublik? Valget er dit.

Mikkel Zangenberg skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Tropico 4 er en udmærket sim til dem, der kan lide tech-delen af moderne RTS spil, men som måske ikke er så gode til at spille imod andre spillere (som i f.eks. Starcraft 2). Helt grundlæggende er Tropico 4 reelt set et Sim City på steroider, og med en humoristisk twist. Der er mange små detaljer i Tropico 4, og det er en fornøjelse at balancere imellem de forskellige factions på ens øer - skal man vælge at støtte kommunisterne frem for kapitalisterne? De religiøse frem for de intellektuelle? I forbindelse med de politiske manøvrer får man muligheden for at vise, hvor god eller mindre god en diktator, man er. Det er f.eks. når man skal vælge, om man skal fyre en minister der er kommet i unåde ved at kvaje sig på et kasino, eller når man skal vælge, om man vil bruge økonomisk støtte fra andre lande til på egoistisk vis at opfede sin schweiziske bankkonto.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...