Årets billigspil

Vi udnævner årets bedste spil i hver genre.

ÅRETS BILLIGSPIL (digital download)

1. Bastion

40

Vågn op unge mand, du skal ud på eventyr.

Janus Hasseriis skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Udover den helt fantastiske levering af vokalen i sig selv, er det også løst rent teknisk på en virkelig inspirerende måde. Udover de faste scriptede dele af historien, kommer han hele tiden med små kommentarer til selve handlingen, altså det, du foretager dig på skærmen. Der er små referencer til de monstre, du møder, dit aktive våben, den valgte opgradering, når du dør og så videre. Og der er ikke noget, der bliver gentaget, så det er meget langt fra Starcraft enhedernes fortærskede catchphrases. Bastion har en anden, meget synlig feature, som vel nok er spillets mest iøjnefaldende påfund. I tråd med historien om den ødelagte verden, bliver hver enkelt bane skabt efterhånden som du bevæger "the Kid" i den mest oplagte retning. Fliser, klippestykker, bider af jord og andre passende materialer svæver simpelthen op fra afgrunden og arrangerer sig, så det passer til en bane i et platformsorienteret actionspil. Det betyder selvfølgelig, at man ikke altid ved, hvor man skal hen, og at man heller ikke bare kan styrte af sted.

2. Renegade Ops

41

Særligt i helikopter-sekvenserne melder flashbacks'ne til Jungle Strike og Desert Strike sig.

Jesper Krogh Kristiansen skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Renegade Ops føles på mange måder, som et ekstremt no-nonsense spil. Der er et eneste centralt element, og det er køre- og skyde-mekanikken. Fjenderene består af en 5-6 standardfjender der blandes på forskellig vis, mikset op med nogle fine boss-fights og et par ture, hvor jeepen skiftes ud med en helikopter for en kort bemærkning. Men den detalje som virkelig giver Renegade Ops et spark op ad rangstien er en fed og velfungerende multiplayer-funktion. Både over netværk for 4 spillere, men også med noget så herligt gammeldags som splitscreen til 2 action-mænd (eller kvinder!). Så man kan lave sit eget lille Expendables-team, med Sly, Van Damme og alle de andre. Og det gør det bare endnu mere hektisk og sjovt.

3. From Dust

42

Det er kun en venlig gud og en shaman, der holder landsbyen fra at blive opslugt i et flammehav.

Mikkel Zangenberg skrev bl.a. i sin anmeldelse:

Som guden der hjælper stammen igennem deres prøvelser i From Dust, er der varierende grader af kontrol over elementerne tilgængelige. For at få adgang til andre kræfter end blot at samle jord, vand eller lava op, er man nødt til at hjælpe stammen med at befolke byer rundt om store totemmer.Idéen til From Dust leder tankerne hen på spil som Black & White eller Populous. Man spiller som den venligtsindede gud, der skal holde ens tilbedere i live og hjælpe dem med at finde et hjem. Spillet er først og fremmest stemningsfyldt. Lige fra man kommer ind i spillets menu, til ethvert tidspunkt igennem spillet. Lyddesign, gameplay og grafik passer rigtig fint sammen, på en måde der aldrig bliver kedelig eller påtrængende.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!