EA slæbes i retten for Battlefield 3-mangler

Lovede Battlefield 1943 med på PS3-disken på E3.

Utilfredse PlayStation-ejere slæber nu EA i retten, fordi de er blevet snydt for den gratis kopi af Battlefield 1943 som de var blevet lovet som en bonus, hvis de købte Battlefield 3 til PS3.

Som vi tidligere har skrevet om, så var EA lovlig sene med at fortælle, at der ikke fulgte noget 1943 med Battlefield 3. Faktisk var det først flere dage efter at spillet var kommet i handlen, at EA spagt lod vide på deres twitter-konto, at man forresten ikke skulle forvente nogen gratis kopi af Battlefield 1943.

Som et plaster på såret lovede EA så, at PS3-kunder ville få adgang til DLC-indhold før de øvrige platforme, hvilket jo er et udmærket tilbud. Problemet var bare, at det var PS3-spillerne allerede blevet lovet tidligere, så det var altså ikke noget ekstra der blev gjort til gengæld for det manglende gratis spil.

I den kommende amerikanske retssag lyder anklageskriftet mod EA på at de har "vildledt og profiteret på tusindvis af deres kunder, ved at udstede et løfte som de ikke kunne, og aldrig havde intentioner at opfylde", ifølge Kotaku.

Søgsmålet angår både det manglende spil, men også at sagsøgerne mener, at EA ikke har kommunikerret klart nok, da oplysningen om at 1943 alligevel ikke var med på blu-ray disken kun blev kommunikeret på twitter.

Ifølge Kotaku er der dog ikke tale om et søgsmål der skal vride EA for penge, som hvis de havde serveret for varm kaffe eller lign. Sagsøgernes krav lyder blot på, at de vil have den kopi af Battlefield 1943, som de er blevet lovet.

Kommentarer (1) Latest comment 6 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Andreas-DK #1 6 måneder siden

    Det synes jeg også er godt!

    Vis de bliver lovet noget skal de også få det.
    Men synes godt nok det er lidt nederen måde at sige så for det DLC før?
    Det er der ikke rigtig nogen der vil have, det ville være bedre med DLC til halv pris eller Gratis DLC?

    Det ville være noget jeg ville købe en konsol for.