Efter succesen med Need for Speed: Hot Pursuit er Criterion tilsyneladende allerede ved at lave et nyt spil i serien.
Ifølge et nyligt jobopslag søges en programmør til en stilling på et nyt spilprojekt hos udviklerne bag Burnout, der jo som bekendt er Criterion.
"Vi søger en talentfuld medarbejder med evner indenfor filmteknik til at arbejde på flere områder af verdens bedste arkadespil."
I samme opslag taler udvikleren om brandet Need For Speed som "det bedst sælgende videospil i verden" som har "høstet massevis af priser verden over."
Criterion var senest aktuelle med Need For Speed: Hot Pursuit - læs vores anmeldelse her.
Selvom EA ikke som sådan har offentliggjort Criterions næste Need For Speed, står det hermed umiddelbart klart, at vejen nu går videre forbi det netop frigivede Need For Speed: The Run, tilbage til det mere pumpede og actionprægede, frem for eksempelvis den mere grynede vej senest lagt af de to udgivelser under navnet Shift: Unleashed, som var Slightly Mad Studios' meget seriøse bud på, hvordan serien kunne ræse side om side med de virkeligt tunge simulatorer derude: Gran Turismo og Forza.
Men Slightly Mad er sidenhen gået solo med den ambitiøse simulator C.A.R.S., hvilket formentlig har efterladt EA med et tomrum i flowet af NFS-titler - og måske i samme ombæring en indskrænkelse til netop arkade-action.
Vi afventer nu EAs officielle træk omkring det næste Need For Speed.

